Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Europa Parlamentet støtter EU-forbud mod engangsplast i 2021

24. oktober 2018
Europa Parlamentet støtter EU-forbud mod engangsplast i 2021
Dette er overskriften på en netop udsendt pressemeddelelse fra Europa Parlamentet, som i dag har afholdt afstemning om miljøkomitéens rapport om EU-Kommissionens forslag til direktiv om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning.

Med dagens afstemning står det klart, at Parlamentet bl.a. ønsker at:

- engangsprodukter af plast, som f.eks. bestik, vatpinde, tallerkener, sugerør og rørepinde forbydes fra 2021. For plastik, hvor der ikke findes alternativer, skal dette reduceres med mindst 25%.

- forbruget af flere andre plastprodukter, som der ikke findes noget alternativ til, skal reduceres med mindst 25% af medlemslandene senest i 2025. Dette omfatter "engangsburgeræsker", madkasser og fødevarebeholdere til frugter, grøntsager, desserter og is. 

- medlemslandene skal udarbejde nationale planer for at tilskynde til, at produkter bliver anvendt til flere formål og flere gange samt genbruges.

- anden plast, f.eks. drikkeflasker, skal indsamles separat, og 90% skal genbruges senest i 2025.

Derudover har Europa-Parlamentet tilføjet produkter fremstillet af oxo-nedbrydelig plast såsom tasker eller emballage og madbeholdere til takeaway fremstillet af ekspanderet polystyren til listen over produkter af plastik, der vil blive forbudt i EU fra 2021.

Rapporten blev vedtaget med et stort flertal for på 571 stemmer og 53 imod, mens 34 undlod at stemme. Parlamentet vil indlede forhandlinger med Rådet om den endelige aftale, når EU's ministre har fastlagt deres holdning.

Se hele pressemeddelelsen her på Europa Parlamentets hjemmeside

Se hele miljøkomitéens rapport her på Europa Parlamentets hjemmeside  

 

 

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.