Nyhed: Europa er flere skridt tættere på en plaststrategi

Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har for nyligt understreget, at implementering af handlingsplanen for den cirkulære økonomi, herunder særligt den kommende plaststrategi, er blandt Kommissionens top-prioriterer i de kommende måneder.

Udarbejdelse af den kommende plaststrategi bygger på resultaterne af en række aktiviteter, som er blevet præsenteret inden for den seneste tid. Aktiviteterne er iværksat som en del af de to baggrundsstudier, der fokuserer på hhv. mikroplast, der bevidst tilsættes produkter, som eksempelvis i kosmetik, samt mikroplast som genereres i løbet af plastprodukters livscyclus.

Mikroplast i vandmiljøet skyldes især aktivitet på vejene
Et udkast til sidstnævnte baggrundsstudie er netop blevet offentliggjort og viser, at den største generering af mikroplast, som genereres i løbet af et produks livscyklus, sker i forbindelse med slid på dæk. Herefter følger slid på vejmarkeringer, plastgranulat fra produktionsvirksomheder, vask af syntetiske tekstiler samt maling til bygninger. Kunstgræsbaner har vist sig at være en mindre kilde end ventet, men til gengæld kommer det fra relativt få, store og afgrænsede kilder til forskel fra eksempelvis plast fra dæk, som udledes fra millioner af kilder over hele kontinentet, hvilket kan betyde, at det kan være lettere at gå til i forhold til at begrænse udledningen.

Læg mærke til, at undersøgelsen fokuserer på følgende mikroplasttyper:
a) Partikler, der er menneskeskabte af konventionel plast af en række forskellige plastmaterialer (se studiets side 2 for en uddybende liste) og som er af en størrelse på 5 mm eller mindre
b) Partikler, der genereres gennem produktets livscyklus og som ”lander” i havmiljøet i form af mikroplast
Studiet udelukker således mikroplast, der bevidst er tilføjet produkter (som eksempelvis mikroplast i kosmetik) eller som på grund af produktdesignet må kunne forventes at blive frigivet i løbet af dettes levetid.

Dette udelukker dermed mikroplast, der dannes som følge af ringe affaldshåndtering samt mikroplast, der må ses som et resultat af nedbrudt plastaffald. Det er også vigtigt at understrege, at der stadig er stor usikkerhed omkring dataene for bl.a. kunstgræs og de forskellige typer maling, mens der til gengæld ser ud til at være større vished omkring de formodede største kilder, nemlig dæk, vejmarkering og tekstiler.

I baggrundsstudiet præsenterer forfatterne også bud på en række forskellige virkemidler, som kan være med til at begrænse eller forhindre problemet fra de forskellige kilder. I forhold til mikroplast fra dæk foreslås det i første omgang, at man udvikler en standard for holdbarhed som, på sigt, eksempelvis kan anvendes i forbindelse med offentlige indkøb. I forhold til tekstilerne foreslås det bl.a., at man introducerer et krav om, at alle syntetiske tekstiler bliver vasket i anlæg, som kan indsamle mikroplasten, inden de sættes på markedet. Mens udfordringen med mikroplast fra dæk og vejmarkeringer kan virke uoverkommelig på grund af de mange kilder til problemet, er plastorganisationer over hele Europa, herunder også i Danmark, begyndt at indføre den såkaldte ”Operation Cleen Sweep”, som skal forhindre plastgranulat fra produktionen i at ende i vandmiljøet.

Renseanlæggene har også en vigtig rolle
En del af det vand som indeholder mikroplast ender i renseanlæggene, og det er derfor oplagt at inddrage netop renseanlæggene i forhold til problematikken om mikroplast i vandmiljøet. Kommissionen har derfor afholdt en stakeholder workshop, hvor aktører fra hele den europæiske sektor fik mulighed for at komme med input og kommentarer til Kommissionen i forhold til den kommende strategi. På workshoppen blev det først og fremmest klart, at der er et akut behov for en fælles national (eller gerne international) standard for en målemetode, som kan identificere og kvantificere mikroplast i det vand som både går til og fra spildevandsanlæggene. Spildevandsaktørerne måler allerede nu på mikroplast i anlæggene og de kunne berette, at mere end 95% af al den mikroplast, som ledes gennem renseanlæggene, ifølge disse målinger, bliver indfanget. Det føromtalte baggrundsstudie viser imidlertid, at det er mellem 53 og 84% af plasten, som indfanges på renseanlæggene, så der er altså en vis sandsynlighed for, at de 95% dækker over de bedst fungerende anlæg og at det europæiske gennemsnit således ligger noget lavere.

For at løse udfordringen med mikroplast i vandmiljøet foreslog spildevandsaktørerne selv, at det bedste middel mod mikroplast i vandmiljøet vil være et producentansvar, der giver producenterne incitament til at standse anvendelsen af mikroplast allerede i produktionen. Hvis midlet i stedet bliver, at spildevandshåndteringen skal sørge for at fjerne mikroplasten, vil producenterne ikke have et incitament til at fjerne mikroplast på den lange bane. Andre aktører, herunder Kommissionen selv, argumenterede imidlertid for, at man er nødt til at adressere problemet fra flere vinkler, og dermed også i slutningen af værdikæden, hvis man skal komme problemet til livs.

Forebyggelse er afgørende
Mere bredt, har man i forbindelse med den cirkulære handlingsplan også sat fokus på affald i havene. På en konference om emnet, som blev afholdt af Europaparlamentets miljøkomité, blev det understreget, at selvom det naturligvis er yderst vigtigt, at vi får indsamlet så meget som muligt af det affald, der allerede på nuværende tidspunkt er endt i havene, så vil det være fuldstændig afgørende for fremtiden, at det maritime affald standses ved kilden – altså dér hvor det produceres. Dette blev på konferencen understreget af Simona Bonafé, som stod i spidsen for miljøkomiteens udspil til den cirkulære økonomipakke. Bonafé satte især fokus på producentansvar, eco-design og forbrugeradfærd og advokerede således for, at den kommende strategi netop har disse elementer i fokus.

Som nævnt i indledningen forventes det fortsat, at den kommende strategi kan præsenteres inden udgangen af året.

Læs mere
Du kan finde et udkast til rapporten her

I denne tidligere DAKOFA-nyhed kan du læse om Europa-Kommissionens plaststrategis forventede indhold. Du kan også læse mere om den offentlige europæiske høring, som kører indtil 16. oktober her.

Du kan også læse mere om plastproducenternes ”Operation Cleen Sweep” på Plastindustriens hjemmeside her.