Nyhed: EU opruster med mere CØ

Under overskriften: “Waste Management in the Circular Economy” afholdes der i disse dage en konference i Berlin med fokus på de aktuelle og kommende initiativer for at sikre en højere grad af cirkularitet og affaldsminimering. Konferencen, som er årligt tilbagevendende, afholdes af European Academy for Taxes, Economics and Law.

Der er nok at komme efter
Mattia Pellegrini, som er Head of Unit for Waste Management and Secondary Materials i Kommissionens DG Environment, lagde ud med at fastslå, at det pt. kun er 12% af de benyttede ressourcer i den europæiske industri, der udgøres af genanvendte materialer. Desuden er frembringelse og anvendelse af ressourcer årsag til 90% af biodiversitetstabet og det samlede vandforbrug samtidig med, at den europæiske industri bidrager med mindst 20% af EU’s CO2-emissioner.

Det er blandt andet disse mindre opmuntrende kendsgerninger, der er årsag til, at Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ved sin tiltræden lovede, at en ”Grøn Pagt” ville blive introduceret indenfor de første 100 dage efter hendes tiltræden. Dette skete den 11. december 2019, hvilket er beskrevet i en tidligere DAKOFA-nyhed.

EU ønsker overordnet at mobilisere den europæiske industri til en ”clean and circular economy”, hvilket i følge Pellegrini blandt andet skal ske via nogle dybdegående og transformerende strategier, sikring af finansiering af transitionen, sikre bæredygtighedsprincippet i alle EU-strategier og politikker samt ikke at efterlade nogen på perronen (dvs. understøtte de knap så CØ-progressive medlemslande).

Tvungen brug af sekundære råvarer
Hvad angår affald, vil der blive fokuseret på affaldsforebyggelse med henblik på at undgå det grundlæggende ressource(over)forbrug. Men, i erkendelse af, at der vil være affald i mange år fremover, ønsker Kommissionen med den grønne pagt at pålægge industrien at aftage de sekundære ressourcer i en langt højere grad, end tilfældet er i dag. Mattia Pellegrini kunne således fortælle, at det ikke mere er et spørgsmål, hvorvidt industrien skal benytte sekundære ressourcer, men derimod i hvor høj grad. Om det bliver 20, 30, 40 eller måske 50% af de anvendte råvarer indenfor udvalgte sektorer er uvist, men sikkert er det, at intentionen er at sikre en afsætning for de pågældende, indsamlede mængder.

Ud over at mindske frembringelsen af jomfruelige materialer, vil det ligeledes kunne animere til øget indsamling, hvis afsætningsmulighederne øges og efterspørgslen på sekundære ressourcer således kan medvirke til en øget økonomisk motivation til at udvikle og trimme indsamlingsordningerne i EU’s medlemsstater.

EU-krav til indsamling?
Allerede fra 2022 kan der komme konkrete retningslinjer fra EU vedrørende krav til separat indsamling af diverse affaldsfraktioner med udgangspunkt i, at ingen materialetyper bør sammenblandes – med mindre det klart og tydeligt kan dokumenteres, at sammenblandingen ikke forringer kvaliteten af materialerne og dermed forringer muligheden for efterfølgende genanvendelse. De kommende krav til separat indsamling vil ifølge Mattia Pellegrini i høj grad blive strikket sammen ud fra bedste erfaringer fra eksisterende ordninger i medlemslandene.

Det udvidede producentansvar, som benyttes i højere grad i andre EU-lande, vil inden sommeren 2020 blive nærmere beskrevet i diverse retningslinjer med henblik på en stærkere implementering og sikring af, at det såvel kvalitativt som kvantitativt sikres, at flere materialetyper kan genanvendes eller i bedste fald genbruges. Der vil blive tale om en opstramning med henblik på at sikre mulighed for gebyrdifferentiering (især for emballager, WEEE og batterier), sikre ligebehandling for alle aktører samt at dæmme op for de såkaldte free-riders og internethandlen.

Afslutningsvis kunne Mattia Pellegrini med et konkret eksempel understrege vigtigheden i en målrettet indsats overfor WEEE, idet der eksempelvis kan udvindes 300 gram guld pr. ton mobiltelefoner, mens der kun udvindes 3 gram guld pr. ton guldmalm.