Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: EU burde udvide producentansvarsordningerne

17. juli 2015
EU burde udvide producentansvarsordningerne
Dette peger et nyt studie på, udarbejdet af et hold forskere på universitetet "Catalan foundation Fundació per a la prevencióde Residus i el Consum Responsible". I 15 udvalgte storbyer i EU er kun mindre end halvdelen af affaldet pålagt et producentansvar. Produktaffald udgør ifølge studiet ca 70% af det kommunalt indsamlede affald i disse byer. Studiet er udført for den europæiske forening Zero Waste Europe.

Forskerne mener ikke, at den nuværende udbredelse af producentansvar er dækkende for en cirkulær økonomi. På EU-niveau har vi, som bekendt, introduceret producentansvarsbegrebet på emballageaffald, WEEE, batterier og udtjente biler. Nogle lande er gået længere, og har indført producentansvar på andre produkter, så fx. møbler, farligt affald fra husholdninger og tekstiler, hvilket også ifølge forskerne kunne overvejes indført på EU-niveau. 

I den kommende EU-pakke om cirkulær økonomi burde Kommissionen inkludere en bredere tilgang til producentansvar for, at gøre producenterne ansvarlige for produktets genanvendelse. Forskerne mener dog, at som styringsinstrument kan et producentansvar ikke stå alene. Det skal suppleres med økonomiske instrumenter, mener de.

Af supplerende styringsinstrumenter peges der på fx. et pantsystem på drikkevareemballage,  deponeringsafgift, afgifter på virgine råstoffer samt krav til indhold af genanvendte materialer i fx. nye drikkevareemballager. 

Læs mere i vidensbanken

EU love & rammebetingelser
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.