Nyhed: Er der overhovedet gevinster ved cirkulær økonomi?

En lang række rapporter og udsagn fra både forskere og politikere ser den cirkulære økonomi som såvel en økonomisk som miljømæssig gevinst for fremtiden, men under denne session blev det altså også slået fast, at vi stadig mangler en mere dybdegående diskussion af de reelle konsekvenser.

En lang række forskere verden over arbejder derfor videre med at undersøge konsekvenserne ved den cirkulære økonomi. Både forskere og politikere er blandt andet optagede af at komme dybere i debatten om, hvor vidt den cirkulære økonomi vil skabe flere jobs og i så fald, hvilke. Paneldeltagerne gjorde det under dagens session om emnet klart, at der i forskningen er bred enighed om, at den cirkulære økonomi vil skabe en lang række nye jobs inden for eksempelvis genbrug, reparation og genanvendelsesindustrien, men også, at den samtidig vil medføre tab af den type jobs, som i øjeblikket understøtter den limeære økonomi. Diskussionen af netto-effekterne er ifølge paneldeltagerne derfor stadig berettiget, men bør bestemt også suppleres af en mere konkret debat om, hvordan vi kompenserer dem, som har i udsigt at skulle miste sit job. Det er ifølge paneldeltagerne derfor mindst lige så relevant at tale om ”exit-strategier” såvel som strategier for at omskole og videreuddanne personale som det er at tale netto-jobeffekter. Hvis vi skal have en reel forhåbning om politisk vilje til at implementere de nødvendige reformer, som kan lede til den cirkulære omstilling, er man simpelthen nødt til at åbne for denne debat.

Politisk momentum er udfordret af kortsigtede tidshorisonter
Samtidig på et bredere niveau, skal vi kunne have en åben debat om, hvem der bliver vindere og tabere i den cirkulære økonomi. Taberne ved allerede nu, at de vil blive udfordrede på deres nuværende forretningsmodel og vil derfor kæmpe imod den cirkulære udvikling, mens vinderne, til trods for at de måske føler, at de bevæger sig i den rigtige retning, stadig er udfordrede i forhold til at skulle implementere fremtidens løsninger inden for fortidens rammer. Dette er en kæmpe udfordring i forhold til det politiske landskab; herunder også, hvordan de rette politikker kan gennemføres. At skabe et politisk momentum kan dermed være svært så længe vi stadig arbejder med 4-årige valgperioder. I samme moment understregede Anders Wijkman, som er formand for Club of Rome, at hvis de nationale politikere ikke er villige til at skabe rammerne for en ny økonomisk model, vil det heller ikke længere give mening at tale om internationale politiske aftaler som eksempelvis Paris-aftalen og FN’s bæredygtighedsmål.

Politisk vilje er fortsat afgørende
Ifølge professor Paul Ekins fra University College London er der ingen tvivl om, at ressourceeffektivitet kan spare omkostninger, men han mener stadig, at den ikke kommer af sig selv. Vores nuværende økonomiske system er ikke gearet til at drive denne omstilling alene. Politisk lederskab er derfor nøglen til at komme videre. Professoren talte i den forbindelse varmt for en grøn skattereform, som indbefatter, at man flytter skat fra arbejde til ressourceforbrug. I vores nuværende system er materialer simpelthen for billige og det er for billigt at skaffe sig af med dem. Samtidig er arbejdskraft for dyr. Professoren kigger i den forbindelse bl.a. til Finland og deres politiske system, idet finnerne bl.a. var de første i verden til at indføre en skat på CO2. Finske Anni Huhtala, som er direktør for det finske forskningscenter VTT, fulgte op med at konstatere, at så længe markedsøkonomien ikke internaliserer de eksternaliteter, som vi oplever i forhold til de miljømæssige konsekvenser, vil vi ikke kunne diskutere fordele og ulemper. Panelet konkluderede således, at markedet i sin nuværende form ikke vil kunne implementere den cirkulære økonomi alene – den SKAL bakkes op af politiske instrumenter.

Hvad er de primære udfordringer i forhold til at realisere gevinsterne fra den cirkulære økonomi?
Adspurgt om, hvad de primære udfordringer i forhold til at komme videre med den cirkulære økonomi påpegede Antonia Gawel fra World Economic Forum, at vi skal tænke på tværs af siloer og arbejde sammen i værdikæderne, hvis den cirkulære økonomi skal lykkes. Cirkulær økonomi kræver en systemisk tænkning, og at få en hel værdikæde til at tænke og arbejde i samme retning er en kæmpe udfordring, som vi inden for de fleste områder ikke er vant til at løse endnu. Dette kræver at aktører i værdikæden arbejder sammen, men kræver samtidig også, at de politiske værktøjer gentænkes, så de giver enslydende og fremadrettede incitamenter til hele værdikæden - samtidig.

Kan man spå ved hjælp af fortidens værktøjer?
Tilbage til diskussionen om, hvor vidt vi har beviser nok for den cirkulære økonomis konsekvenser for økonomi og miljø understregede professor Paul Ekins, at der fortsat er meget arbejde med de makroøkonomiske modeller, som ifølge ham selv er den eneste nuværende metode, der i teorien vil kunne give os et praj. I praksis er udfordringen med disse modeller imidlertid, at de bygger på fortidens handlemønstre og dermed heller ikke vil kunne skabe et godt grundlag for at modellere fremtiden. For ikke at sige, at det er umuligt. Den cirkulære økonomi bygger på nye samarbejdsformer og nye forretningsmodeller, hvilket betyder, at ingen kan forudsige, hvordan fremtiden vil forme sig. I stedet må vi derfor fokusere på, at både offentlige såvel som private aktører hele tiden er konsekvente i at træffe de valg, som vi ved vil bringe os i den rigtige retning i forhold til både økonomi og miljø. Og der er masser at tage fat på – allerede i dag!