Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Enkle sorteringsvejledninger og færre indsamlingsordninger med plads til udvikling

29. marts 2019
Enkle sorteringsvejledninger og færre indsamlingsordninger med plads til udvikling
På en DAKOFA-konference med 150 deltagere fra hele den danske affalds- og ressourcesektor, blev der skitseret muligheder og en tidsplan for øget genanvendelse af husholdningsaffaldet, som krævet i affaldsdirektivet. Der var fokus på at opnå enkle sorteringsvejledninger og færre typer indsamlingsordninger for at få større og mere ens affaldsmængder. Det blev fremhævet, at det ikke må forhindre udvikling og anvendelse af nye teknologier og nye (emballage-)produkter.

Hvilke udmeldinger og tidsplaner kom der fra Miljø- og fødevareministeriet?

Miljø- og fødevareministeriet fortalte på DAKOFA-konferencen den 26. marts om den kommende, nationale affaldsplan. Affaldsplanen vil indeholde fem hovedkapitler omhandlende henholdsvis affaldsforebyggelse, genanvendelse, bioøkonomi, bæredygtigt byggeri og plastik. Den er nu ved at blive skrevet som et udkast med henblik på en politiske proces til efteråret og en offentlig høring af den færdige plan i januar 2020. Høringen vil også omfatte en revideret affaldsbekendtgørelse med skærpede sorteringskrav samt nye nationale standarder/vejledninger for affaldssortering og indsamlingsordninger. Det blev nævnt, at der forventes en snæver tilgang til at opnå fritagelse for de øgede sorteringskrav, og undtagelserne vil have ophæng i de beskrevne undtagelsesmuligheder i affaldsdirektivet.

Konferencens gennemgående diskussionstema var de kommende nationale udmeldinger om sortering og indsamlingsordninger. Overordnet blev det tydeligt, at vi var rimeligt på vej til konsensus om sorteringsvejledningerne, som skal beskrive, hvad der skal - og ikke må - udsorteres under de forskellige affaldsfraktioner. Det er senest uddybet i Miljøstyrelsens Miljøprojekt 2067 fra februar 2019. De største diskussioner gik på typer af kildesortering - hvad er ok at indsamle sammen - og på indsamlingsordningerne - hvilke ordninger bør have forrang, hvilke bør udfases og for hvilke husstande?

Miljøstyrelsen fremlagde et første udkast til en mulig matrice for indsamlingsordninger inddelt i tre ambitionsniveauer og for tre boligtyper. Denne matrice arbejdes der videre med ud fra input modtaget på konferencen og gennem dialog i de nærmeste måneder med aktører fra affaldssektoren. Det blev påpeget, at der var et klart politisk mandat til at opnå mere ensartede indsamlingsordninger, mens det i de følgende diskussioner blev fremhævet, at færre ordninger ikke må stå i vejen for udvikling og nye løsninger. Bare de seneste fem år er sorteringsteknologierne udviklet meget, nye CEN-standarder er på vej, og udvikling på produktsiden (inkl. kommende CEN-standarder) kommer til at gå stærkt, bl.a. med basis i EU's plaststrategi.

Hvilke supplerende analyser og dialog forventes fra Miljøstyrelsen?

Der var også stor diskussion af muligheden for at indsamle glas sammen med bl.a. plastaffald uden at det vil forringe kvaliteten i den videre genanvendelse, som det ellers er tilfældet ifølge Miljøprojekt 2066. Konklusionerne fra dette miljøprojekt med mulig uddybning og nuancering af disse konklusioner vil være en del af Miljøstyrelsens arbejde med at forberede materialet til høringen i januar 2020. 

Miljøstyrelsen havde også igangsat et større projekt med supplerende analyser i forbindelse med udarbejdelsen af standarder for sorteringskriterier og indsamlingsordninger. Projektet omfatter følgende fire delelementer:

  • Komparativ analyse af 1-kammer spande versus kuber til glas
  • Kortlægning og vurdering af indsamlingsordninger for sommerhuse, haveforeninger/kolonihaver samt ikke-brofaste øer
  • Analyse af nedgravede løsninger og affaldssug i middelalderbyer og tætte bykerner
  • Kvalificering af sorteringskriterier bl.a. via en workshop med branchen

Scenarier for mere genanvendelse - hvad viser LCA og de samfundsøkonomiske analyser?

På konferencen blev hovedkonklusionerne fra omfattende livscyklusvurderinger og samfundsøkonomiske konsekvensanalyser af scenarier med øget grad af kildesortering fremlagt.

Konklusionerne kan kort opsummeres således:

  • Øget genanvendelse jf. EU-krav vil være en (LCA-miljømæssig) forbedring for de fleste materialer
  • Særligt en øget genanvendelse af plast og metal vil give miljøgevinster - et marked for plasten er vigtigt
  • Udsortering af papir og glas er (LCA-miljømæssigt) godt - også som det sker i dag
  • Udsortering af organisk materiale er den letteste måde at opnå en højere genanvendelse
  • Opmærksomhed på (at minimere mulige) tab af næringsstoffer ved den jordbrugsmæssige anvendelse af digestat er vigtig
  • Øget genanvendelse kommer til at koste 25 % mere - særligt indsamling af plast og metal koster ekstra
  • Priserne på finsorteret plast er langt lavere nu, og varmepriserne er højere end antaget i 2013 i Miljøprojekt 1458
  • Genanvendelse af madaffald er det langt billigste og største skridt til at opnå øget genanvendelse

Udgifterne til indsamling af det kildesorterede affald er den helt store omkostning, når husstandene skal sortere i flere affaldsfraktioner. Borgernes tid og oplevelse af nytte og besvær kan imidlertid også have væsentligt indflydelse på resultaterne i de samfundsøkonomiske analyser, hvilket er uddybende beskrevet i et bilag til Miljøprojekt 2059.

Hvem er vi affaldssorterings-borgere?

Et socioøkonomisk projekt fra Aarhus Universitet undersøgte denne problemstilling nærmere og fandt, at borgerne især tillægger følgende faktorer negativ værdi:

  • Øget pladsbehov inde i boligen til flere affaldsbeholdere
  • Besvær med at rense plast og metal for madrester
  • Lugtgener fra madaffald
  • For lidt viden om, hvad der sker med de forskellige affaldsfraktioner, når de er indsamlet og kørt væk

Projektet resulterede i en inddeling af borgerne/husholdningerne i fire segmenter: 

  • Modstanderne af hyppig tømning
  • Sorteringsentusiasterne
  • De ubeslutsomme
  • Modstanderne af biosortering

Den øverste gruppe, modstanderne af hyppig tømning, var klart den største, og denne gruppe tillagde samtidigt deres tidsforbrug anvendt til kildesortering den klart laveste værdi (dvs. det tæller mindre negativt i en samfundsøkonomisk analyse). Biosorteringsmodstanderne tillagde modsat deres tidsforbrug anvendt til kildesortering den klart højeste værdi. 

Hvordan bør sorteringskriterierne være?

Resultaterne fra den socioøkonomiske analyse spiller godt sammen med de afsluttende anbefalinger fra præsentationen af Miljøprojekt 2067 om sorteringskriterier.

Sorteringskriterierne bør være rummelige, enkle og materialebaserede fordi:

  • Det gør det enkelt for borgerne at huske, hvilke emner der hører til de forskellige fraktioner, samt at huske de relativt få undtagelser og ”forbud” der måtte være til, hvad man må aflevere i den pågældende fraktion
  • Det vil reducere borgernes tidsforbrug til sortering af affaldstyper
  • Det vil give en større ensartethed i kriterierne på tværs af fraktioner, fx i forhold til adskillelse og rengøring
  • De vil være mere ”langtidsholdbare” i forhold til nye affaldsemner på grund af introduktion af nye produkter på markedet og udvikling af sorterings- og genanvendelsesteknologier

 

Alle oplæg fra DAKOFAs konference ”Indsamlingsordninger og nye sorteringsstandarder for husholdningsaffald - økonomi, miljøeffekt og genanvendelse i forskellige scenarier”, afholdt den 26. marts 2019, kan hentes her 

 

PS. Supplerende info om mængden af udsorteret madaffald.
Et spørgsmål fra salen henledte opmærksomheden på miljøprojektet ”Undersøgelse af parametre med indflydelse på KOD - erfaringer fra danske kommuner 2015”. Dette projekt viste, at der blev udsorteret og indsamlet betydeligt mere madaffald, når der blev anvendt særskilte beholdere til madaffaldet i stedet for en dobbeltbeholder som i Miljøprojekt 2059 (der lagde vægt på at minimere indsamlingsomkostningerne). Nævnte projekt blev offentliggjort i 2018 som Miljøprojekt nr. 2026.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.