Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: England klar til at udvikle og integrere deleøkonomien

17. februar 2016
Deleøkonomi handler om at dele med hinanden. Det vil sige, at personer deler, låner, bytter eller lejer med hinanden. Det kan være bilen, boligen, tøjet eller lignende. I Danmark er der mange eksempler på deleøkonomi som f.eks. kjolebiblioteket ”Resecond”, delebilsordninger eller værktøjsdeleordningen ”Nabo-skab”. På den måde bliver uudnyttede ressourcer udnyttet mere optimalt.

Deleøkonomiske ordninger spreder sig i øjeblikket hurtigt og det betyder, at de etablerede virksomheder, producenter, institutioner mv. skal forholde sig til en ny måde at agere og handle på.

PricewaterhouseCoopers (PwC) anslår i en forskningsrapport fra august 2014 den globale deleøkonomien til at være 9 milliarder pund værd og vil stige til 230 milliarder pund i 2015. PwC har udgivet en vejledning til virksomheder, som omfatter 5 trin til succesfuld deleøkonomi:

Første trin er at forstå to kernemodeller inden for deleøkonomi hhv. tilgængelighed og ”ligemand-til-ligemand”. Tilgængelighed dækker over transaktioner, som resulteret i, at en service eller et produkt bliver tilgængeligt snarere end ejeskab til servicen eller produktet. Det omfatter transaktioner som leje, låne, bytte mv.

Andet trin består i at tage aktion gennem tre forretningsmodeller hhv. beskyt basen, forbered på ændringen og saml organisationen. Basen beskyttes ved at differentiere eksisterende produkter for at konkurrere med deleøkonomi-konkurrenter og samarbejd med andre om at styrke lovgivningen omkring deleøkonomiordninger. Test nye deleordninger ved at opbygge strategiske partnerskaber med deleplatforme, strategiske investering mv. Opbyg og promover en fuld-skala dele-model som kerneprodukt og invester.

Tredje trin fokuserer på forbrugererfaringer. Deleøkonomiordninger vokser fordi de hjælper forbrugere med at opnå det de vil uden et ejerskab. Virksomheder er derfor nødt til at overveje om salg/ejerskab er den eneste metode, hvorpå de kan opfylde forbrugernes behov.

Fjerde trin er at udføre en dele-audit af virksomhedens aktive masse. Kan den aktive masse eller dele af den deles med andre. Her er der tale om både den direkte (som f.eks. benyttelsesgrad af kontorarealer) og indirekte aktive masse (f.eks. distribution, infrastruktur).

Femte trin handler om at imødese lovgivning og samarbejde med politikere og embedsmænd. Den umiddelbart største forhindring for delevirksomheder er lovgivning. Lovgivningsmæssige barrierer er mest synlige i byer, hvorfor det er vigtig med et tæt samarbejde med f.eks. lokale beslutningstagere og interessegrupper tidligt i forløbet.

Regeringen i England har taget udfordringen op og udsendte i marts 2015 et responsum på en række anbefalinger til, hvordan deleøkonomien kan udvikles, støttes og indgå i en mere optimal udnyttelse af de uudnyttede ressourcer. Baggrunden er et studie fra november 2014 af Debbie Wosskow om deleøkonomien og de muligheder for at udvikle en ny, mere effektiv og mere fleksibel økonomi, som deleøkonomien tilbyder. Debbie Wosskow gav et oplæg på konferencen hos DI den 25. november 2015 om cirkulær økonomi.

Undersøgelsen har kigget på tre sektorer; handelsområdet, transportområdet og det faglærte område, hvor deleøkonomien allerede er veletableret samt tøj/mode, mad/fødevarer og personlige ejendele (værktøj mv.), hvor der er store potentialer for deleøkonomi-ordninger.

En af de største udfordringer, som undersøgelsen peger på er, hvordan forbrugerne kan beskyttes og tilliden styrkes ved især online transaktioner gennem. Herudover peger undersøgelsen på, at regeringen bør integrere deleøkonomiske principper i statens egne institutioner f.eks. ved offentlige indkøb og på den måde udnytte de offentlige ressourcer bedre. Lovgivningen bør understøtte udviklingen særligt inden for beboelse og online ”deleplatforme” og nye iværksættere inden for deleøkonomi bør støttes. Deleøkonomien selv bør samles som sektor og udvikle benchmarks, standarder mv. så forbrugerne ved, hvad de kan forvente, når de benytte sig af deleordninger.

Den engelske regering har på baggrund af studiet beslutte at starte to pilot ”dele-byer” hhv. Leeds City Region og Grater Manchester, hvor deleordninger inden for transport, offentlige rum og social- og sundhedsområdet skal testes. Hertil skal der bl.a. udvikles nye digitale teknologier, som fokusere på deleøkonomiske ordninger. Der igangsættes endvidere projekter med fokus på sikre transaktionssystemer, herunder opgørelser over kriminelle aktiviteter. Regeringen vil også gøre en indsats for at oplyse bedre om gældende regler inden for f.eks. skatte- og afgiftssystemet i forbindelse med deleøkonomi.

I Danmark har Erhvervsstyrelsen fået analyseret barrierer og udviklingsmuligheder for peer-to-peer virksomheder i Danmark. Afrapporteringen fra september 2014 viser, at der grundlæggende mangler viden om de deleøkonomiske muligheder i forhold til i konkrete fordele og gennemsigtighed i lovgivningen. En anden barrierer er skepsis hos offentlige og private aktører som f.eks. banker, investorer og offentlige myndigheder. Der er dog et stort potentiale i deleøkonomiske forretningsmodeller, som på længere sigt kunne have stor betydning for den samfundsmæssige udvikling. Størst effekt inden økonomiske transaktioner, omfordeling af ressource fra virksomheder til privat personer, bedre udnyttelse af samfundets ressourcer og løsning af udfordringer som f.eks. trængsel.

Find PwC’s guideline her

Find undersøgelsen ”Unlocking the sharing economy” af Debbie Wosskow her

Find præsentation af Debbie Wosskow fra konference hos DI den 25. nov. 2015 om cirkulær økonomi her

Find den engelske regerings responsum til undersøgelsen her

Find Erhvervsstyrelsens analyse om deleøkonomi i Danmark her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.