Nyhed: Energistyrelsen: Husk overensstemmelse og synergi med affaldsplanerne i den strategiske energiplanlægning

affaldsplanlægning, udbygning med vind eller biogas, fjernkøling, initiativer for energibesparelser, CO2-handlingsplan, trafik- og mobilitetsplan, Agenda 21-strategi, klimatilpasning og de frivillige klima-planer, som flere kommuner har udarbejdet.' Sådan står der at læse (p. 22) i den vejledning i strategisk energiplanlægning, som Energistyrelsen offentliggjorde 15.10.13 – stadig mens blækket var ved at tørre i regeringens ressourcestrategi, som varsler mere genanvendelse og mindre forbrænding.

Vejledningen med den mundrette titel 'Vejledning i analyser af systemændringer og scenarieanalyser' er i virkeligheden nr. 2 i en serie af samme antal, hvor den første, der udkom i april 2012, handlede om kortlægningsmetoder og datafangst.

Strategisk energiplanlægning – et mantra
Strategisk energiplanlægning i kommunerne – eller kort og godt SEP – er blevet lidt af et mantra i gennemførelsen af Energiaftalen fra marts mellem regeringen og de fleste af Folketingets partier. Skåret ind til benet, så går SEP ud på, at kommunerne skal bidrage til, at det kommende energisystem, baseret på vedvarende energi, skal kunne håndtere, at energien – og for den sags skyld også energibesparelserne - nu kommer mange forskellige steder fra, på forskellige tidspunkter og med varierende intensitet. Uagtet  om vinden blæser, solen skinner, om der er affald nok til forbrænding og bioforgasning, og om folk oplader eller aflader deres elbiler etc. etc. Ikke som i gamle dage, hvor energien kom fra nogle få, kulfyrede kraftværker med stabile og pålidelige leverancer, og forbruget på det nærmeste kunne forudsiges minut for minut hen over døgnet, ugen og året.

Og det er i denne fremtidige kalejdoskopiske energi-verden, at affaldet også har fået en stemme, idet SEP omfatter alle former for energiforbrug og energiforsyning inden for kommunernes geografiske område. Med vejledningens egne ord (p. 44), så kan SEP, alt afhængigt af hvordan den udmøntes, derfor 'favne utroligt bredt over varmeforsyning til energibesparelser, trafikplanlægning og affaldsplanlægning mv.'

Affald og affaldsplanlægning nævnes hyppigt
Ud over de allerede anførte citater, så nævnes affald og affaldsplanlægning også en række andre steder i vejledningen.

Affald vurderes ikke altid ud fra et energiplanmæssigt synspunkt
Det siges eksempelvis (p. 38), at 'både mængden af affald til forbrænding, samt håndteringen og udnyttelse af den organiske fraktion har betydning for varme- og energiplanlægningen, men vurderes ikke altid ud fra et energiplanmæssigt synspunkt. Dette kan adresseres i den strategiske energiplan.'

Og videre: 'Kommunen kan via sit ejerskab af affaldsforbrændingsanlæg arbejde for mere fokus på kildesortering, høj energieffektivitet og høj ressourceudnyttelse fx i form af biogasproduktion, og dermed støtte op om kommunens målsætninger på området'.

Opbakning og deltagelse fra affaldsselskaber er afgørende:
Det understreges andetsteds (p. 20), at 'opbakning og deltagelse fra forsyningsselskaber, affaldsforbrændingsanlæg, distributionsselskaber, biogasproducenter etc. er afgørende for at sikre en god proces, idet de er afgørende for implementeringen af flere handlemuligheder. Tidlig involvering kan være afgørende for at sikre deres opbakning til den strategiske energiplan.'

Kommuner som rollemodeller med biogas i skraldebiler:
Det anføres også (p. 39) hvorledes 'kommunen kan spille en rolle som forbillede for borgere og virksomheder i kommunen. Ved fx at fastsætte klima- og energimålsætninger for kommunen som virksomhed, fokusere på at nedbringe el- og varmeforbrug i kommunens egne bygninger, gennemføre omkostningseffektiv energirenovering, opsætte energivenlige lamper til modernisering af kommunens belysning i det offentlige rum, gå foran i forbindelse med omstilling til energieffektive køretøjer og alternative drivmidler i egen bilflåde, undersøge mulighederne for at anvende biogas i affaldsbiler og busser, og i det hele taget udvikle nye initiativer og ideer, kan kommunen bidrage til energibesparelser blandt borgere og virksomheder.'

Fremtidssikre i f.t. EU:
Det indskærpes, at de strategiske energiplaner bør fremtidssikres, ikke mindst i forhold til EU-regulering i støbeskeen, og det nævnes eksplicit (p. 58), at 'på energi-, klima-, affalds- og miljøområdet bliver ny regulering i mange tilfælde initieret i EU, og [at] man (…) derfor med fordel [kan] orientere sig om, hvilke nye initiativer, der kan være på vej.'

Svar på alt?:
Om vejledningen også helt vil kunne indfri sine løfter i det indledende afsnit skal være usagt – men det står faktisk her, at strategisk energiplanlægning bl.a. vil kunne give svar på 'hvilke muligheder [der] er (…) for kildesortering og alternativ affaldsbehandlingsteknologi som fx biogas' og 'hvornår og hvor [der]skal (…) etableres ny affaldsforbrændingskapacitet' og om der kan 'opnås gevinster via tværkommunalt samarbejde'.

Det dybereliggende formål og ophæng
Formålet med kommunal strategisk energiplanlægning er med Energistyrelsens ord 'at fremme en omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi'. Og videre: 'Strategisk energiplanlægning skal understøtte kommunerne i planlægning af energisystemet, så potentialet for energibesparelser og omstilling til mere vedvarende energi udnyttes på den samfundsmæssigt mest energieffektive måde'.

Og så pointeres det, at det er frivilligt for kommunerne, om de vil udarbejde strategiske energiplaner, ligesom strategiske planer udmærker sig ved ikke at være bindende for hverken byråd eller borgere. Det i modsætning til f.eks. spildevands-, kommune- og lokalplaner, hvor sidstnævnte som bekendt er bindende for borgerne, og de øvrige bindende for byrådet, forstået på den måde, at de i hvert fald skal vedtage ændringer af planerne, inden de beslutter noget, der kan være i strid med dem. Strategisk planlægning skal 'blot' tegne de overordnede, lange linjer og støtte sammenkædningen af de øvrige planer.

Støttemuligheder
For at understøtte den strategiske energiplanlægning i kommunerne har regeringen afsat 19 mio. DKK til fremme af partnerskaber om strategisk energiplanlægning, og det har langt de fleste af landets kommuner allerede taget til sig. Efter første ansøgningsrunde er således 85 af landets kommuner involveret i ét af fem partnerskaber, og anden runde udløb den 04.11.13, ligesom der nu er udbudt en 'Superpulje' til frontløber-kommuner, hvor fristen for ansøgning er 25.11.13.

Det fremgår af vejledningen og Energistyrelsens offentliggørelse af den, at de to vejledninger nu skal anvendes og afprøves i f.m. de partnerskaber, der er sat i søen.

Kommuner og affaldsselskaber energi-vurderer allerede ressourcestrategien
På DAKOFAs konference om ressourcestrategien den 24.10.13 viste det syd- og vestsjællandske affaldsselskab AffaldPlus allerede de første takter i retning af at tænke affaldsplanlægningen ind i den strategiske energiplanlægning.

Selskabet er en del af det strategiske energi-partnerskab STEPS i Region Sjælland, og med afsæt i ressourcestrategiens krav om øget genanvendelse og mindre forbrænding havde selskabet analyseret de præcise, forventelige ændringer i energi-input fra affald til det samlede energisystem beregnet ud fra brændværdierne af de mængder, der forventes flyttet fra forbrænding til anden behandlingsform.

Ud over nedgangene i input til forbrænding, så er også de overflytninger af energi til biogas og flis indregnet, der kan forventes som følge af bioforgasning af den organiske fraktion af husholdningsaffaldet og energiudnyttelse af de 25 % af haveaffaldet, der består af tørre, næringsfattige veddele. Der kommer således stadig energi ud af dette affald, men på andre former og steder end hidtil.

Redigeret til det sidste – og præsenteres i DAKOFA 10.12.13
Vejledningen i strategisk energiplanlægning, der præsenteres på DAKOFAs konference den 10.12.13, sendtes på gaden den 15.10.13 – en uge efter ressourcestrategien – og det kan ses, at der har været redigeret til det sidste, men dog ikke helt konsekvent. Der refereres således nogle gange til ressourcestrategien som én, der netop er udkommet, og andre gange som én, der er på vej.

Heller ikke referencen til affaldsbekendtgørelsen er ganske opdateret, men med den kadence, affaldsbekendtgørelserne udkommer i, så kan man vel ej heller fortænke en nabo-styrelse i, at den ikke kan følge med. Der rådes da også gevaldigt bod på det, eftersom det godt nok er den forrige bekendtgørelse, der refereres til i referencelisten, mens det er den nugældende, at det tilhørende link går til.

Find 'Vejledning i analyser af systemændringer og scenarieanalyser'. Energistyrelsen. Oktober 2013 her på Energistyrelsens hjemmeside.

Se opslag om strategisk energiplanlægning i kommuner her på Energistyrelsens hjemmeside, hvor der også er link til den første 'Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst':

http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-naturgas-varmeforsyning/strategisk-energiplanlaegning-kommunerne

Se opslag om puljen for strategisk energiplanlægning her på Energistyrelsens hjemmeside:
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-naturgas-varmeforsyning/strategisk-energiplanlaegning-kommuner/pulje 

Se opslag om 'Superpuljen' til foregangskommuner i den grønne energiomstilling her på Energistyrelsens hjemmeside:
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-naturgas-varmeforsyning/strategisk-energiplanlaegning-kommuner/superpulje 

Find AffaldPlus' præsentation og baggrundsnotat på DAKOFA-konferencen 24.10.13 her på DAKOFAs hjemmeside, hvor der i slutningen af præsentationen og notatet vises de energi-systemiske konsekvenser af ressourcestrategiens udrulning.