Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Energikrisen presser priserne på genanvendt plast

28. oktober 2022
Energikrisen presser priserne på genanvendt plast
Billig virgin plast fra Asien og Sydafrika får virksomheder til at fravælge den genanvendte plast.

Genanvendelse af plast bruger en del energi, og med de høje energipriser presses de europæiske virksomheder af konkurrenter udenfor EU, hvor energipriserne ikke er ligeså så høje. Før krisen udgjorde energi 15-20 pct. af produktionsomkostningerne, men det er steget til 70 pct. Det skriver WasteTech.

Andre årsager til, at virksomhederne er pressede, er, at den økonomiske krise har medført, at forbrugerne efterspørger mindre genanvendt plast, samt at lande udenfor EU sælger billig, ny plast.

Disse forhold er medvirkende til, at flere virksomheder går konkurs eller må reducere produktionen. Herhjemme har både RC Plast og Aage Vestergaard Larsen nedsat produktionen.

Helle Vingolf, administrerende direktør for RC Plast, udtaler til WasteTech, at i foråret kunne de slet ikke følge med i produktionen og de kunne sælge alt det, de kunne køre gennem deres produktion. Men på få måneder er billedet vendt, og efterspørgselen er markant lavere. ”Det har helt klart konsekvenser for den grønne omstilling. Det vi oplever hos mange kunder er, at selvom de havde taget en beslutning om at blive bæredygtige og støtte den grønne agenda, så sætter de nu ambitionerne på pause under energikrisen, fordi priserne bliver så høje” siger Helle Vingolf.

Aage Vestergaard Larsen oplevede, at elregningen i september måned var på 2,4 millioner kroner, hvor den normalt er på omkring 300.000 kr. Det har betydet, at virksomheden har været nødt til at afskedige fem medarbejdere, og man er nu i gang med at finde yderligere besparelser. Aage Vestergaard Larsen har ligeledes oplevet en ordrenedgang. 

Det britiske analysebureau, ICIS, skriver, at den samlede efterspørgsel efter europæiske genanvendte polyolefiner faldt med 40 pct. i september sammenlignet med sidste år. I byggesektoren faldt efterspørgslen med 50 pct.

Markedsportalen cZapp skriver, at de europæiske spotpriser på virgin PET resin er faldet med omkring 450 EUR/ton på tre måneder, så spotprisen i gennemsnit var 1.380 EUR/ton i midten af ​​oktober. cZapp skriver videre, at eksportprisen på Kinas PET-resin er faldet med omkring 90 USD/ton i løbet af den seneste måned til 970 USD/ton.

cZapp skriver, at der blandt producenter synes at være behov for en EU-undersøgelse af, om der er foregået antidumping af PET-resin fra visse asiatiske lande.

Europa-Kommissionen forventes at komme med et revideret emballagedirektiv sidst i november og et af de emner de arbejder med, er at øge andelen af genanvendt materiale i emballage. Måske kan det være med til at vende efterspørgslen.

Læs mere
WasteTech, 27. okt. 2022, Høje energipriser og billig import af nyplast bremser grøn materialeomstilling
WasteTech, 25. oktober 2022, Energikrise presser plastgenanvender: »Den grønne omstilling har fået et hak«
Plastforum, 7. okt. 2022, Energipriser får store konsekvenser: Aage Vestergaard Larsen siger farvel til fem medarbejdere i produktionen

Læs mere i vidensbanken

Plast
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.