Nyhed: Energiaftalen 2020-2024 i detaljer

Fjernvarmens rammevilkår

Produktionsbindingerne ophæves i de mindre fjernvarmeområder fra 1. januar 2019. Det sikres, at godkendelsesprocessen for omstillingen af varmeproduktionen i en midlertidig periode skal understøtte, at værkerne kun omstiller til biomasse, hvor det vurderes nødvendigt for bl.a. at understøtte grundbeløbets ophør. For at fremme omstillingen til varmepumper i fjernvarmen underlægges varmepumper de samme regler for indregning og udtræk af overskud, som gælder i dag for industriel overskudsvarme, geotermi, solvarme og anlæg fyret med biogas eller biomasse.

Stop for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt fra 1. januar 2019. Der igangsættes en analyse af konsekvenserne af ophævelse af eksisterende forbrugerbindinger. Parterne vil efter analysen drøfte en evt. ophævelse på baggrund af et oplæg fra regeringen.

Der træffes først beslutning om ophævelse af produktionsbindingerne i de mellemstore og store fjernvarmeområder samt ophævelse af eksisterende forbrugerbindinger efter, at erfaringerne fra de mindre områder samt en række analyser af bl.a. elforsyningssikkerheden er forelagt parterne.

Elvarmeafgiften lempes fra ca. 30 øre/kWh til ca. 15 øre/kWh fra 2021. Det er en yderligere lempelse ud over Aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer, som indførte en varig lempelse fra 2021 af elvarmeafgiften på 10 øre/kWh i forhold til 2017-niveauet på 40,5 øre/kWh.

Den almindelige elafgift lempes gradvist fra 91,4 øre/kWh i 2018 til 77,4 øre/kWh i 2025 (2018-priser). For visse liberale erhverv reduceres elafgiften til 0,4 øre/kWh fra 2022 og sidestilles med procesafgiften for andre erhverv (dvs. bilag 1 i elafgiftsloven afskaffes).

Med en ophævelse af produktionsbindingerne i de mindre fjernvarmevarmeområder og lempelsen af elvarmeafgiften vurderes værkerne at have de rette rammevilkår til at håndtere grundbeløbets ophør (grundbeløbet er et tilskud til små og mellemstore kraftvarmeværker for at være tilstede og dermed kunne supplere den øvrige elproduktion i spidsbelastningsperioder, red.). Som en hjælpende hånd til nødstedte værker og kunder er parterne enige om en række yderligere konkrete indsatser:

• Pulje til håndtering af strandede omkostninger: 294 mio. kr. i 2019-2023.
• Udvidet rådgivning af værkerne og nødstedte varmekunder: 26 mio. kr. i 2019-2023.
• Økonomisk støtte til individuelle løsninger: 70 mio. kr. i 2019-2023.
• Indsats over for de varmekunder, der i en periode vil opleve forhøjede varmepriser (inkl. screening af værker): 150 mio. kr. i 2018-2021.

Med afskaffelse af PSO-afgiften og en varig lempelse af elvarmeafgiften til ca. 15 øre/kWh fremmes overskudsvarme i forhold til i dag. Parterne er samtidig enige om at afsætte 100 mio. kr. fra 2020, som ved en omlægning af reglerne for overskudsvarme vil bidrage til at fremme udnyttelsen af overskudsvarme yderligere. Udvikling af fjernkølingssektoren fremmes ved at igangsætte en række initiativer, såsom frit teknologivalg og bedre muligheder for drift af fjernkølingsprojekter på tværs af kommunegrænser.

VE-baseret elproduktion

Teknologi-neutrale, åbne, konkurrence-udsatte udbud til ny VE-baseret el-produktion støttes med i alt 4,2 mia. k.r i perioden 2020-2024. Biomasse og biogas falder også ind under disse udbud (hvis de kan konkurrere), omfanget af landvind begrænset af en aftale om max. antal landvindmøller, mens havvind omfattes af særskilte udbud målrettet havvindmøller (mindst tre havvindmølleparker på samlet set mindst 2400 MW frem mod 2030).

Energistyrelsen vil sammen med branchen udarbejde et oplæg til en fondskonstruktion, der kan skabe kommunale incitamenter for øget VE-udbygning, og denne konstruktion forelægges aftalekredsen. Det skal også undersøges, om der kan konstrueres en hensigtsmæssig og juridisk holdbar model, hvor byderne kan byde ind på både en model med fast pristillæg og en model med fast afregningspris.

Resultaterne af udbuddene vil blive anvendt som overligger for støtten til ny elproduktion fra biomasse- og biogasbaseret kraftvarme, så støtten i de første fem år af tilskudsperioden er fast og derefter løbende justeres svarende til resultatet af det seneste teknologineutrale udbud. Eksisterende biomasseværker til elproduktion, der ikke er afskrevet, vil kunne fortsætte i ordningen med det nuværende støtteniveau. De afskrevne værker skal omfattes af en ny ordning, hvor støtten som udgangspunkt kun dækker ekstra driftsomkostninger ved at bruge et grønt brændsel.

Der skal fortsat arbejdes for en klimavenlig og bæredygtig international regulering af biomasse, herunder i forbindelse med EU’s kommende langsigtede klimastrategi.

Biogas og andre grønne gasser

Pulje på 240 mio. kr. (nominelt) årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser til opgradering, transport og industrielle processer. Puljen udmøntes i perioden 2021-2023, vil som udgangspunkt blive tildelt i udbud med prislofter, og en andel af puljen reserveres til økologisk biogas. Støtten til anvendelse af biogasproduktion fra eksisterende anlæg kan bevares frem til 2032 og i mindst 20 år for de enkelte anlæg. I 2020 sættes stop for nye anlæg på den nuværende støtte, og der indføres samtidig et loft over støtten til produktionen, ligesom der løbende skal foretages en vurdering af, om der er tale om overkompensation.

Der afsættes desuden 5,4 mio. kr. til en bioenergi-taskforce i 2019-2021 der blandt andet skal se på effektiviseringsmuligheder for biogas samt bæredygtighed i forskellige former for bioenergi, herunder biogas fra spildevand.

Der udarbejdes en gasstrategi med fokus på, hvordan den danske gasinfrastruktur fortsat kan udnyttes kommercielt, herunder i den grønne omstilling. Strategien vil også se på rammevilkårene for en konkurrencedygtig udbygning med grønne gasser og for integration af energisystemerne, herunder muligheder for at omdanne og lagre elektricitet som gasformigt brændsel, eksempelvis via metanisering.

Grønnere transport

Der skal fra dansk side arbejdes for, at EU-kommissionens forslag til CO2-reduktion for lette køretøjer i 2030 hæves fra 30 pct. til mindst 40 pct. af niveauet af CO2-udledninger i 2021, samt ambitiøse CO2-krav til tunge køretøjer. Samtidig er parterne enige om at afsætte en pulje på 100 mio. kr. årligt i perioden 2020-2024 med henblik på at understøtte grønne løsninger i transportsektoren. Puljen udmøntes af parterne i efteråret 2018 på baggrund af et oplæg fra regeringen med afsæt i at fremme grøn mobilitet og transport i bred forstand, herunder både kollektiv og individuel transport til lands og kollektiv transport til havs.

Andre tiltag

• Mål om 1 mia. årligt fra 2024 til forskning, udvikling og demonstration indenfor energiteknologi og klima. EUDP skal op på 500 mio. kr. årligt og Innovationsfonden 80 mio. kr. årligt fra 2020. 
• Eksportfremme-indsatsen på energiområdet løftes i både omfang og volumen til i alt 174 mio. kr. fra 2019 til og med 2024.
• Der afsættes 0,5 mia. kr. årligt i perioden 2021-2024 til en markedsbaseret tilskudspulje til en målrettet energispare-indsats, primært i erhvervet.
• Der afsættes en reserve på 400 mio. kr. i 2025 og 500 mio. kr. årligt fra 2026 til yderligere indsatser til fremme af vedvarende energi.
• Der tilvejebringes finansiering på 250 mio. kr. årligt i 2026-2030 til klimapulje.
• Andre konkrete initiativer (i alt frem mod 2024), herunder bl.a. at forbedre brugen af data og digitalisering i myndighedernes betjening af forsynings-sektoren (18,1 mio. kr.), nedsætte en taskforce til at forenkle og sammentænke reguleringen på tværs af forsyningssektoren (13,4 mio. kr.) og udarbejdelse af en gasstrategi som grundlag for markedsbaseret kommercielt udnyttet gassystem (5,5 mio. kr.).
• Kul udfases i den danske elproduktion inden 2030  - dvs. tilslutter sig hermed også det internationale initiativ med samme formål.
• Aftale om udvikling af olie- og gasudvinding i Nordsøen af marts 2017, der har til formål at skabe større sikkerhed for at de resterende ressourcer i Nordsøen hentes op, tages til efterretning. Hvis nogle af aftaleparterne måtte ønske at indgå aftaler om yderligere indvinding og udnyttelse af ressourcerne i Nordsøen, står det dem frit for at indgå sådanne aftaler.

Energiaftalen af 29. juni 2018 kan hentes her 

Finansministeriets omtale af energiaftalen kan findes her

De gældende (og tidligere) aftaler på energiområdet og på klimaområdet kan findes på Energistyrelsens hjemmeside her