Nyhed: Energi- og CO2-regnskabet - et nyt værktøj for kommunerne

Med et nyt it-værktøj bliver det nemmere for kommunerne at opstille regnskab for deres energiforbrug og udledning af drivhusgasser. Værktøjets udvikling har været forankret i Energistyrelsen, og er derfor offentliggjort af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
 
Energi- og CO2-regnskabet, som værktøjet kaldes, leverer ca. 80 pct. af alle nødvendige energi- og udledningsdata. Kommunernes energiplanlæggere og klimaansvarlige medarbejdere vil aktivt kunne bruge det nye værktøj i deres arbejde med strategisk energiplanlægning. Når der er konsistens i de anvendte metoder, kan resultaterne nemlig overføres direkte til de strategiske energiplaner.
 
Det nye værktøj trækker en stor del af sine energidata fra BBR-registeret, som for ca. 5 år siden er blevet udvidet til også at indeholde energiforbrugsdata, som er indberettet af energileverandørerne. Øvrige dataleverandører omfatter Energistyrelsen, Energinet.dk, Danmarks Tekniske Universitet (DTU-Transport) samt DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi).

Overordnede principper for det nye værktøj

• Data er kommunespecifikke, så alle kommuner får ens datasæt og ikke skal bruge en masse tid på indhentning af data.
• Det er et opgørelsesværktøj og ikke et potentiale- eller scenarieværktøj.
• Der angives én beregningsmetode for hver beregning.
• Brugeren kan downloade kommunerelevante data til brug i kommunernes egne analyser og kan herefter supplere med egne data. Beregneren kræver kun få dataindsamlinger og dataindtastninger fra brugeren.

I forbindelse med lanceringen af det nye regnskab vil der blive leveret datasæt fra årene 2010-2014. Til december 2016 vil der yderligere blive stillet et gratis datasæt med 2015-data til rådighed.

Mere om metoden og data

Den nye metode er forenklet – forstået på den måde, at den over for brugeren bliver enklere at anvende. Det gør den, dels fordi brugeren ikke selv skal vælge mellem flere detaljeringsniveauer for CO2-beregningerne, dels fordi brugeren automatisk får de fleste data. Der kan derfor være tilfælde, hvor opgørelse efter den nye metode ikke er direkte sammenlignelig med den forhenværende (kommunale) CO2-beregner.

Metodevalg er overordnet baseret på:
1. Brug af internationale regler og beregningsmetoder
2. Brug af metoden fra strategisk energiplanlægning (SEP) på sektorerne energi og transport
3. Ekspertråd fra dataleverandører, herunder kvalitetssikring fra DCE og DTU Transport

De overordnede metodevalg for Energi- og CO2-regnskabet er:

• Der tages udgangspunkt i en geografisk baseret CO2-opgørelse, som om kommunen var et lille land.
• Grundlæggende tæller en emission der, hvor den opstår.
• Adgang til kommunespecifikke data vægter højt i valget af beregningsmetode, så brugerne kan trække på centraliserede datasæt.Beregningsmetoder afspejler overordnet set kommunernes handlingsmuligheder – men er ikke nødvendigvis detaljeret nok til direkte at afspejle effekter af enkelte handlinger og projekter.
• Energi- og CO2-regnskabet er et opgørelsesværktøj og ikke et potentiale- eller scenarieværktøj.
• Der angives én beregningsmetode for hver beregning, og således forenkles den i forhold til den forhenværende CO2-beregner. Heraf følger, at behovet for at kunne sammenligne sig kommunerne imellem
  bliver imødekommet.
• Den nye beregner kræver så få dataindsamlinger og -indtastninger fra brugeren som muligt.
• Værktøjet opgør som udgangspunkt kun drivhusgasser. Dog kan det på energiområdet (el og varme) også vise resultater, der er relevante for kommunal strategisk energiplanlægning (SEP).
• Energi- og CO2-regnskabet bruger samme kortlægningsmetode, som anbefales i Energistyrelsens vejledninger i strategisk energiplanlægning. Det sikrer metodemæssig konsistens mellem de værktøjer og vejledningsmateriale, som staten stiller til rådighed for kommunerne. SEP-metoderne er som udgangspunkt determinerende på energiområdet (el og varme).
• Emissioner fra affaldsdeponi fraviger princippet om, at en emission tæller der, hvor den opstår (dvs.fra affaldsdeponiet), og beregnes i stedet på baggrund af en indikator for kommunens relative bidrag til Danmarks emission.
• Værktøjet kan bruges til at trække data ud til brug for afrapportering til Global Covenant of Mayors i det dataformat, som CO2-opgørelsen skal afleveres i. Dog kan der kun udtrækkes de data, som CO2-beregneren i forvejen indeholder, og der er derfor behov for at supplere med enkelte data, før opgørelsen til Global Covenant of Mayors er komplet. Ved at bruge GPC-formatet vil kommunen få ca. 80 % af data direkte fra værktøjet.
• Beregningsmetoderne i Energi- og CO2-regnskabet ligger inden for metoderne i den nyligt reviderede internationale standard for geografisk baserede kommunale CO2-opgørelser, Global Protocol for Community-scale GHG Emissions Inventories, udgivet af World Resources Institute, C40 Cities og ICLEI (Local Governments for Sustainability).
• I Energi- og CO2-regnskabet er der data fra 2010-2014. For landbrugssektoren er data for 2014 data fra 2013. Data for 2015 forventes at være tilgængelig ultimo 2016.

Nogle af de væsentligste forskelle mellem den forhåndværende 'CO2-beregner' og 'Energi- og CO2-regnskabet', som involverer data fra affalds- og ressourcebranchen, er følgende:

• For landbrugssektoren indregnes en reduktion af metan og lattergas ud fra indtastning fra bruger om indleverede mængder husdyrgødning til biogasanlæg fra kommunens landmænd.
• For affaldsdeponi tager metoden højde for opsamling af lossepladsgas, men klimagevinsten herfor tildeles ikke lokalt, men opgøres ligesom emissionerne ud fra en gennemsnitsbetragtning.
• Vedr. spildevand er den nye metode udviklet af DCE og korrigeret i forhold til den forhenværende CO2-beregner, så den er i tråd med FN’s seneste opgørelsesregler. Det har ikke været muligt at tilbyde kommunerne centralt datatræk i denne version og kræver derfor input fra kommunen.

Energi- og CO2-regnskabet bliver en del af SparEnergi.dk, som kommunerne i forvejen bruger til at følge og styre energiforbruget i deres egne bygninger. På Sparenergi.dk findes også yderligere information om det nye værktøj, herunder en oversigt over anvendte metoder og datakilder og praktiske anvisninger og vejledning til de kommunale medarbejdere.

Se 'Energi- og CO2-regnskabet', som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udgav i oktober 2016, via hjemmesiden Sparenergi.dk på dette link her

Diverse manualer og baggrundsværktøjer til værktøjet 'Energi- og CO2-regnskabet' kan findes her

Økologisk Råd påpegede primo december visse mangler ved værktøj - se her  

DAKOFAs hjemmeside indeholder en vejledning om CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche, som vores branche sammen udarbejdede i 2011. Den kan findes her

Affaldsbranchens vejledning fra 2011 opstiller rammebetingelser og grunddata til brug for udarbejdelse af en CO2-opgørelse for en proces, en teknologi, en virksomhed eller en systemløsning for indsamling og behandling af affald. Hensigten er at sikre transparens i forudsætninger, teknologiske data og omregning til CO2-ækvivalenter. Metoden omfatter bl.a. en opgørelse af direkte og indirekte CO2-bidrag, og der er forslag til emissionsfaktorer ved forbrug af energi og materialer, samt ved bidrag til genanvendelse af materialer og energiudnyttelse.