Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: En dansk strategi for cirkulær økonomi?

21. oktober 2016
En dansk strategi for cirkulær økonomi?
Det var temaet for mødet i Teknisk Råd for DAKOFA den 28. september 2016. Teknisk Råd tilsluttede sig ønsket om en national strategi for cirkulær økonomi, og efterspurgte en national understøttelse af dialogen mellem affaldssektoren og industrien om hvilke råvarer vi i fremtiden får behov for, som man bl.a. har gjort det i Flandern i deres National Material Programme.

Der blev udtrykt ønske om en langt mere markedsstrategisk tilgang til fremtidens affaldssystem. Affaldssektoren kan levere varen, men hele indsamlingssystemet bør i fremtiden have større fokus på råvaremarkederne. Der skal etableres et system, hvor man fokuserer på genanvendelsen af de ressourcer som industrien har behov for. Teknisk Råd fremhævede dog behovet for at tænke i helheder, så der også skabes et marked for genanvendelsen af de ressourcer, som ikke har den store økonomiske værdi – men ud fra et miljø- og ressourceperspektiv alligevel bør genanvendes. Teknisk Råd pegede i denne forbindelse på vigtigheden i, at man nationalt overvejer hvilke økonomiske instrumenter, der kan sikre at de sekundære råvarer også er økonomisk attraktive for industrien. 

Endelig fremhævede Teknisk Råd, at der er brug for at gennemse incitamentsstrukturerne på markedet, og herefter se nærmere på de barriere, der bl.a. ligger i affaldslovgivningen, herunder i transportforordningens regler der gør det administrativt tungt at transportere sekundære ressourcer over landegrænser.

En national strategi burde endvidere indeholde tiltag inden for Eco-design (herunder standarder for adskillelse), offentlige indkøb, bedre rammebetingelser for offentligt-privat samarbejde samt introduktion af smartere producentansvarsordninger indeholdende en cirkulær incitamentsstruktur.

Kvalitet i genanvendelsen og fastlæggelse af genanvendelsesrater blev fremhævet som en stor prioritet for sektoren. Der efterspørges større fokus på standarder for, hvornår genanvendelse anses for ”høj kvalitet”. Teknisk Råd støtter, at der sættes EU-kvalitetsstander, da disse langt hen ad vejen er toneangivende helt ud på det globale marked.

Som optakt til diskussionen fremlagde Jette Blenstrup Sørensen, Energistyrelsen, Regeringens nye udspil for forsyningssektoren, hvorunder Regeringens ønsker til fremtidens rammebetingelser for affalds- og ressourcesektoren fremlægges. Endvidere fremlagde Dorte Vigsø, Erhvervsstyrelsen, udvalgte eksempler på danske erfaringer med cirkulær økonomi, og som det det sidste inspirationsoplæg før debatten i Teknisk Råd fremlagde Jonas Engberg IKEAs forretningsmodeller og strategier inden for cirkulær økonomi.

Baggrundsmateriale:

Her finder du mere information om Flanderns National Material Programme

 

 

 

Læs mere i vidensbanken

Cirkulær økonomi
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.