Nyhed: Emballage: Nødvendigt med klare ambitioner for udvidet producentansvar

På konferencen 27. februar så vi på muligheder og faldgruber i det kommende udvidede producentansvar for emballage og emballageaffald, og hvordan det kan bidrage til mere bæredygtige emballager. Alle EU-lande skal  - bl.a. ud fra formålet om at mindske brugen og miljøpåvirkningen af emballager -  have implementeret et udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald pr. 1. januar 2025.

Dagens indledende, faglige oplæg fremhævede, at succesfulde cirkulære løsninger fokuserer på cirkulært design, nye forretningsmodeller og værdikædesamarbejder. For ca. 30 % af emballagerne er der ikke infrastruktur til at sikre genanvendelse, mens der kan være et marked for genanvendelse og genbrug for ca. halvdelen af emballagerne, men det kræver en infrastruktur, som ikke altid er til stede. Generelt kræves der fokus på alle elementer i systemerne for at opnå en bæredygtig udvikling.

Affaldsdirektivets generelle regler giver medlemsstaterne flere muligheder for at implementere et producentansvar for emballage. Ud fra sammenligning af forskellige systemer for udvidet producentansvar i flere EU-lande, kan systemerne inddeles i tre hovedtyper:

• Operationel model: Producenterne er ansvarlige for hele post-forbruger emballagehåndteringen
• Finansiel model: Kommunerne er ansvarlige for hele post-forbruger emballagehåndteringen
• Hybrid model: Kommunerne er ansvarlige for indsamling og (dele af) sortering af husholdnings-emballage

Deloitte har undersøgt implementering af producentansvaret i forskellige EU-lande og fandt bl.a., at der er øget anvendelse af afgiftsmodulering, at minimering af free-ridere kræver omfattende tilsyn, og at systemet skal være transparent uanset modelvalg. Det blev fremhævet, at følgende overvejelser bør indgå i den videre proces med design af organiseringsmodel for emballageproducentansvaret i Danmark: Klar ansvarsfordeling, klare ambitioner for systemet, udnyt ekspertisen i systemet, etablering af datainfrastruktur, behov for samarbejde, udnyt europæiske erfaringer samt understøt stabilitet.

Oplægget fra tænketanken The Institute for European Environmental Policy fremlagde, hvordan EU-landene har anvendt differentierede afgifter og med hvilken effekt. Modulation er oftest baseret på vægt og type af materiale, og nogle har 10 gange så høj afgift for plast som for glas for at opnå den ønskede effekt af eco-modulering. Men denne tilgang kan give mere plast, lettere og sværere genanvendelige plastemballager og flere engangsemballager. Det var en udfordring, at gebyret ofte var for lavt. Det medførte en lav pris for overholdelse (af reglerne/lovgivningen), undergravning af incitament til innovation, manglende omkostningsdækning og (evt. afledt) manglende gennemsigtighed i systemet. Dog fremhævede andre oplægsholdere, at pris-elasticiteten for plastemballager er høj, så gebyret for disse  emballager behøver ikke nødvendigvis at være højt for at ændre markedet.

Modulerede gebyrer bør inddrage genanvendelighed, aspekter relateret til genanvendelsesniveau og vurdere det genanvendte materiale i emballagerne. De ikke-foretrukne muligheder på nuværende tidspunkt er, ifølge tænketanken: Vurdering af produktets livscyklus / miljømæssige fodaftryk, genbrugelighed, forpakningsstørrelse/antal enheder samt (de nuværende/typiske) Eco-design kriterier. Det er også kendt, at nuværende CEN-standarder for emballage ikke er optimale set med miljøbriller. 

Alle oplæg fra DAKOFAs konference ”Fremtidens emballager – producentansvar, håndtering og bæredygtighed?”, den 27. februar 2019, kan findes her