Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Eksport af røggasrensningsaffald til Langøya er nyttiggørelse

08. juli 2015
Eksport af røggasrensningsaffald til Langøya er nyttiggørelse
Miljøstyrelsen har nu officielt meldt ud på deres hjemmeside, at de vurderer, at eksport af røggasrensningsaffald (alkalisk affald) til Langøya er nyttiggørelse (R5) og ikke deponering.

Miljøstyrelsen skriver, at de i vurderingen har lagt vægt på, at definitionen af nyttiggørelse i affaldsrammedirektivet (2008/98), implementeret i dansk lovgivning via affaldsbekendtgørelsen (BEK 1309 2012), er bredere end i den foregående version af affaldsrammedirektivet. Der lægges endvidere vægt på, at det alkaliske affald erstatter brugen af kalksten og læsket kalk til neutralisering af affaldssyre. Miljøstyrelsen vurderer endvidere, at behandlingen består af to processer; neutralisering og deponering. I en EU dom fra 2003 er det konkluderet, at ved overførsel af affald til en behandling, der består af to særskilte operationer, skal kun den første operation lægges til grund for klassificeringen med henblik på at fastslå formålet med overførslen af affaldet. Med udgangspunkt i dette klassificeres behandlingen på Langøya som nyttiggørelse (R5)
.
Læs mere om Miljøstyrelsens vurdering her

Definition af nyttiggørelse og bortskaffelse fra affaldsbekendtgørelsen
Nyttiggørelse: ”Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt.

Bortskaffelse: ”Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse.

Om behandlingen på Langøya
NOAH A/S behandler hvert år ca. 200.000 tons affaldssyre, som tidligere blev neutraliseret med læsket kalk og kalksten. I dag anvendes i stedet basiske affaldsprodukter til neutralisering, herunder røggasrensningsaffald fra affaldsforbrænding. NOAH bruger årligt omkring 400.000 tons basiske affaldsprodukter til neutraliseringsprocessen. Ved neutraliseringsprocessen dannes et gipsagtigt produkt, der anvendes til opfyldning af de kratere, der er opstået på Langøya som følge af mangeårig kalkudvinding.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.