Som optakt til markedsplads og kaffepause leverer seks leverandører speed-præsentationer af deres løsninger.
- AMCS
- JOCA
- Logimatic
- Nordsense
- SWECO
- Waste Control
Digitalisering af samfundet og fokus på ”smarte” løsninger er ikke et nyt fænomen. Også i affaldssektoren har man i de senere år inkorporeret digitale løsninger for at optimere bl.a. ruteplanlægning og tømninger. De intelligente affaldsløsninger betyder også nye og store mængder data, som kan anvendes til at optimere arbejdsgange og processer. Men hvor stort er optimeringspotentialet i en ”Smart City/Big Data” kontekst, og hvor stor en andel af potentialet udnyttes allerede i dag?
Konferencen vil præsentere et overblik over, hvordan kommunerne allerede i dag udnytter mulighederne med data. Konkrete erfaringer vil blive præsenteret, og der vil være mulighed for at gå en tur på markedspladsen for leverandører af smarte systemer. Endvidere vil der blive set på fremtidens muligheder og udfordringer, herunder hvad man skal være opmærksom på rent juridisk, når man kaster sig ud i en fuldt udrullet ”Smart City/Big Data” løsning.
Der er allerede gjort mange erfaringer og indsamlet mange data, men hvordan kan vi fremover bruge de tilgængelige data smartere? Kom og deltag, del dine erfaringer og se på fremtidens muligheder.
Hvilke potentialer er endnu ikke høstet?
Hvordan anvendes den?
Skal vi have mere data? Og hvilke data skal det så være?
Som optakt til markedsplads og kaffepause leverer seks leverandører speed-præsentationer af deres løsninger.