Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Det farlige affald i den kommende nationale affaldsplan

08. oktober 2018
Det farlige affald i den kommende nationale affaldsplan

DAKOFAs netværk for farligt affald har drøftet og givet faglige input til den kommende nationale affaldsplan. Planen kommer også til at have fokus også på det farlige affald. På netværksmødet d. 27 september drøftede man mulige initiativer i relation til at fremme genanvendelse, bedre muligheder for udvikling af teknologi til behandling og sidst men ikke mindst mere viden og større sikkerhed for udsortering og forsvarlig håndtering af de farlige stoffer og materialer, vi ikke ønsker indgår i den cirkulære økonomi.

På møde i DAKOFAs netværk for farligt affald afholdt d. 27. september 2018 identificerede de fremmødte overordnet 6 udfordringer, som er relateret til farlige stoffer og farligt affald, og som man mente skal adresseres i den kommende nationale affaldsplan. Man kom også med bud på, hvordan udfordringerne kan adresseres igennem konkrete initiativer. 

#1: MERE GENANVENDELSE AF DET FARLIGE AFFALD?
I 2016 blev der ifølge ADS produceret 550.000 tons farligt affald (primært produceret affald). Heraf blev 46% genanvendt, 24% forbrændt og 30% deponeret. Bygge- og anlægsaffaldet udgør 1/3 af det primær producerede farlige affald. 

Betegnelsen farligt affald dækker over mange forskellige affaldstyper, som stammer fra forskellige kilder. Det er ikke let at få et overblik over, hvilke affaldstyper der egentlig er tale om, og det er derfor heller ikke let at finde ud af, om en større andel af det farlige affald ville kunne genanvendes efter den rette sortering eller behandling.

Drøftelsen på netværksmødet udmøntede sig i et forslag om, at følgende initiativer igangsættes:

  • Afdække hvilke fraktioner af farligt affald, der forbrændes eller deponeres – igangsætte et udredningsarbejde, som har til formål at undersøge om visse dele af det farlige affald vil kunne genanvendes og i givet fald, hvad der er årsagen til, at affaldet ikke genanvendes i dag
  • Afsætte midler til at udvikling af teknologi til behandling og genanvendelse af visse fraktioner af farligt affald, herunder også teknologier til stabilisering af farligt affald, så det vil kunne håndteres bedre (økonomisk, arbejdsmiljø- og miljømæssigt) i DK
  • Særlig opmærksomhed på afdækning af potentialer for bedre sortering og håndtering af klinisk risikoaffald og andet affald fra hospitaler, laboratorier mv., herunder bedre muligheder for tilbagetagningsordninger og vejledning til hvordan f.eks. laboratorier stiller krav til leverandører.

#2: MERE FARLIGT AFFALD I FREMTIDEN – STØRRE MÆNGDER OG NYE AFFALDSFRAKTIONER
Vi bliver hele tiden klogere på, hvilke farlige stoffer vores produkter og affald kan indeholde og især når det drejer sig om bygge- og anlægsaffald. Gennem miljøscreening og -kortlægning af bygninger inden nedrivning får vi løbende ny viden om farlige stoffer og materialer, som skal håndteres. 

Pr 5. juli 2018 skulle de såkaldte økotokskriterier (HP 14) altid finde anvendelse, når affald klassificeres som farligt affald. Det følger af en forordning fra EU Kommissionen. Anvendelsen af HP 14 betyder, at for en række stoffer vil koncentrationsgrænsen for, hvornår affald skal klassificeres som farligt, falde, og flere affaldsfraktioner, der før 5. juli 2018 blev klassificeret som ikke-farligt affald, vil nu skulle klassificeres som farligt affald. Det kan betyde, at de virksomheder, der traditionelt håndterer og behandler affaldet, skal være godkendt til at modtage og håndtere farligt affald. I nogle tilfælde vil det også medføre, at der i kortere eller længere perioder ikke er behandlings-/håndteringsmuligheder i Danmark. 

Drøftelsen på netværksmødet udmøntede sig i et forslag om, at følgende initiativer igangsættes:

  • En analyse af, hvilke fraktioner man forventer, at HP 14 får betydning for, samt udvikle et paradigme for, hvordan man klassificerer, håndterer og behandler disse fraktioner under hensyn til, at disse er klassificeret som farligt affald. Der bør være fokus på modtage- og behandlingsvirksomhedernes miljøgodkendelser herunder at sikre sporbarhed for det farlige affald på anlægget.
  • Udvikle en arbejdsgang for, hvordan man finder løsning for håndtering af særlige problemfraktioner, klassificeret som farligt affald, evt. ved at etablere en særlig indgang i Miljøstyrelsen, hvor kommuner kan henvende sig med spørgsmål vedrørende særlige fraktioner af farligt affald.

#3: SÆRLIGT OM FARLIGE STOFFER OG MATERIALER I BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD 
Der er gennem tiderne anvendt mange forskellige stoffer og produkter i byggeriet, som kan gøre bygge- og anlægsaffaldet til farligt affald. Der er stor fokus på at identificere og udsortere disse materialer og stoffer inden genbrug og genanvendelse. Der er dog fortsat mange udfordringer forbundet hermed.

Drøftelsen på netværksmødet udmøntede sig i et forslag om, at følgende initiativer igangsættes:

  • Kritisk gennemgang af lovgivning og revision af lovgivning for håndtering af byggeaffald – samling af reglerne i én bekendtgørelse for byggeaffald 
  • Screening og kortlægning skal omfatte flere af de relevante stoffer og ikke afgrænses til tidsperioden 1950-1977
  • Løbende opsamling, opdatering og tilgængeliggørelse af viden om farlige stoffer og materialer i bygge- og anlægsaffaldet
  • Fortsat information om anmeldelsespligten for både private borgere og erhverv

#4: FARLIGT AFFALD I HUSHOLDNINGERNE
Ofte er borgerne ikke klar over, at de håndterer farligt affald. Det kan betyde, at det farlige affald fra husholdningerne ender i dagrenovationen. Mangel på viden og handlemuligheder er ofte årsag til, at farligt affald fra husholdningerne ender i de forkerte affaldsstrømme.

Drøftelsen på netværksmødet udmøntede sig i et forslag om, at følgende initiativer igangsættes:

  • Kampagner til at informere borgerne om, hvad der er farligt affald, og hvordan man i husholdningerne kan sikre en korrekt håndtering (miljøkasser og viceværtsordninger)
  • Indsamlingsordninger for farligt affald kan f.eks. ske gennem flere miljøgodkendte indsamlingssteder i byggemarkeder, supermarkeder, farvehandlere, biblioteker mv. 
  • Incitament til at servicesektoren kan være en del af indsamlingsleddet for visse farlige affaldsfraktioner

# 5: MANGLENDE VIDEN OG INFORMATION OM FARLIGT AFFALD 
Netværket oplever at det ofte er manglende viden og information der er årsagen, når farligt affald ender de forkerte steder, blandes med ikke-farligt affald eller sendes afsted til behandlingsanlæg med utilstrækkelige oplysninger om indhold. 

Drøftelsen på netværksmødet udmøntede sig i et forslag om, at følgende initiativer igangsættes:

  • Opdatering af vejledning om klinisk risikoaffald fra Miljøstyrelsen
  • Afsætte midler til at udvikle informationsmateriale om håndtering, mærkning, opbevaring og pakning af kemikalieaffald samt farligt affald– til både borgere og virksomheder 
  • Formidling gennem byggemarkeder om ”gamle” BA-produkter og deres sundheds-/miljørisiko – samt vejledning til, hvad borgerne skal gøre

# 6: ØKONOMI OG REGULERING 
Håndtering af farligt affald er ofte en økonomisk omkostning, og det betyder, at det der er et økonomisk incitament til ikke at håndtere og behandle det farlige affald korrekt. Liberaliseringen af husholdningsaffaldet vil kræve, at der etableres gode muligheder for tilsynsmyndigheder for at kunne følge det farlige affald i gennem hele håndteringskæden for at sikre korrekt håndtering frem til sidste led i håndteringskæden. 

Drøftelsen på netværksmødet udmøntede sig i et forslag om, at følgende initiativer igangsættes:

  • Der skal gennemføres en analyse af, hvordan det kan sikres, at det ikke er en økonomisk meromkostning at håndtere farligt affald (analyse af økonomiske styringsmidler)
  • Analyse af reguleringsmæssige barrierer for bedre håndtering af farligt affald – herunder mere ensartet klassificering på tværs af kommunerne – information, hjælp og vejledning til kommunerne fra Miljøstyrelsen 
  • Den nationale affaldsplan bør fokusere på, at tilsynsmyndighed i højere grad får de nødvendige værktøjer til at kunne sikre korrekt håndtering og slutdisponering af det farlige affald. 

Læs mere om

Farligt Affald
Del denne side