Nyhed: Det er ikke guld, der ligger gemt i lossepladserne og deponierne

I det følgende sammenfattes væsentlige resultater og erfaringer fra dagens oplæg og diskussioner i relation til teknologi, ressourceværdier, økonomi, regler og rammer. 

Teknologi
Hos RenoSyd har man fornylig med støtte fra MUDP gennemført et projekt med opgravning af 5.000 tons blandet affald. Ud fra deponeringshistorikken havde man forventet at skulle grave i ”rent” husholdningsaffald deponeret mellem 1979 og 1981, men virkeligheden viste, at der både var deponeret storskrald, industriaffald, byggeaffald og dagrenovation. 

Rent teknisk var man i sorteringsanlægget udfordret af både tunge emner og plastfolie. Konklusionen var, at der er behov for videreudvikling af sorteringsteknologi, hvis landfill mining skal gennemføres i større stil. Forsortering og neddeling inden sortering kunne afhjælpe nogle af udfordringerne. Hos AV Miljø, hvor man har forsøgt sig med opgravning af både shredderaffald og blandet affald, har man lignende erfaringer. Især shredderaffaldet gav problemer med anvendelse af almindelig sorteringsteknologi, fordi affaldet var sammenfiltret i store klumper.

Det økonomiske regnskab
Resultaterne af projektet hos RenoSyd viste, at op mod 88 % af de deponerede materialer havde jordlignende karakter eller var sten og brokker mod forventet 60%. Der blev fundet 1,5% metal (forventet 1-2%) og knap 10% brændbart (plast, træ, tekstil og gummi) mod forventet (25-30%). 

Indtægter fra genvinding af ressourcer var i RenoSyds projekt opgjort til knap 1000 kr/tons opgravet affald, hvilket langt fra kunne dække omkostningerne i projektet. Selv hvis sparede udgifter til drift (herunder udgifter til perkolatbehandling), tilbageførsel af hensættelser, og tilbageført affaldsafgift medregnes var det vanskeligt at få omkostninger og indtægter til at balancere. 

Samme konklusion er man kommet til hos AV Miljø for både blandet affald og shredderaffald. For shredderaffald, som ellers indeholder betydeligt flere værdier i form af metal end blandet affald, er den økonomiske udfordring, at der ikke er betalt deponeringsafgift for det meste af det deponeret shredderaffald. Størrelsen af tilbageført afgift vil derfor afhænge af den fremadrettede tilførsel af farligt affald til deponering (jf. LIFO= last in – first out princip). 

Muligheden for at få tilbageført affaldsafgiften ved landfill mining afhænger således af, om der er svaret afgifter på det opgravede affald, men også af om enheden, der graves fra er slutafdækket eller nedlukket. Tilbageførsel af affaldsafgiften spiller en væsentlig rolle i det økonomiske regnskab, og der er stadig en række usikkerheder, om hvornår det er muligt og til hvilken takst. Det anbefales derfor altid at bede om en bindende udtalelse fra skatterådet.

Ud over direkte indtægter fra salg af genvundne materialer, tilbageførsel af hensættelser og affaldsafgifter kan værdien af frigjort deponeringskapacitet indregnes. Hos AV Miljø har det været et væsentligt incitament til landfill mining, men selv når værdien heraf er indregnet, er det vanskeligt at få økonomien til at balancere.

Derudover kan forhold som økonomiske usikkerhed relateret til efterbehandlingstiden og arealværdi være faktorer, der indgår i overvejelserne, men som er vanskelige at værdisætte. Et eksempel herpå er det gamle deponi, som ligger ved AffaldGenbrug i Vejle kommune. Deponiet ligger naturskønt ved Vejle fjord, og der er planer for byudvikling i området. Landfill mining indgår derfor som en mulighed i planerne for byudvikling.

Styr på regler, rammer og samarbejdsaftaler
Op mod ni forskellige lovgivninger kan komme i spil i relation til gennemførelse af et landfill mining projekt. Både Miljøstyrelse og kommune er involveret i et projekt – Miljøstyrelsen er for deponeringsanlæg myndighed i forhold til miljøgodkendelse (jf. godkendelsesbekendtgørelsen), og Kommunen er myndighed i forhold til klassificering af det opgravede affald og afledning af spildevand til kommunalt spildevandsanlæg. 

Indgår deponeringsanlægget et i et samarbejde med en privat virksomhed er det vigtigt, at man som deponeringsanlæg sikre sig, at aktiviteterne gennemføres inden for de retslige rammer. Der er flere modeller for, hvordan samarbejdet kan etableres (f.eks. OPP, OPI, OP-AS). Det blev fremhævet at det er vigtigt at have fokus på kravet om markedsvilkår, særligt værdisættelsen af landfill mining samt løbende opfølgning på dette. Det blev endvidere anbefalet fra Horten at have offentlighed omkring etableringen af et samarbejde.

Fremtiden for landfill mining i Danmark
Det er vanskeligt at sige noget håndfast om, hvorvidt landfill mining har en fremtid i Danmark. Dog har flere danske undersøgelser nu vist, at det kun er en meget begrænset ressourceværdi (i form af materialer) vi på nuværende tidspunkt er i stand til at udvinde fra det deponerede affald. Samtidig har forsøgene også vist, at det er vanskeligt at få økonomien til at balancere i landfill miningprojekter .

Hvis der i fremtiden gennemføres landfill mining projekter i Danmark vil der formentlig ligge andre betydelige argumenter til grund herfor, f.eks. lange efterbehandlingstider for en særlig deponeringsenhed eller værdi af deponeringskapacitet eller arealværdi i relation til byudvikling.  

Landfill mining i EU
Landfill mining er for alvor kommet på dagsordenen i EU godt hjulpet af organisationen EURELCO (European Enhanced Landfill Mining Consortium). 

I forbindelse med revision af deponeringsdirektivet som en del af EU’s Cirkulære Økonomi-pakke er der stillet et forslag fra Parlamentet om at indføre bestemmelser om:

• At fremme landfill mining ved betragte deponeringsanlæg som materialebanker
• At kortlægge deponeringsanlæg med henblik på at vurdere indholdet af materialer og deres potentielle anvendelse. Kommissionen skal fastlægge en metode hertil

Forhandlingerne forventes afsluttet i løbet første halvdel af 2017.

Se oplæg fra dagen her