Nyhed: Design som metode - et redskab for hele værdikæden

Den 22. november havde Kolding Designskole inviteret DAKOFAs netværk for tekstiler til at bruge en dag i designernes verden. Dagen blev indledt med et oplæg om, hvad design egentlig er for en størrelse og hvad design kan bruges til. Når man fra affaldssektorens side taler om, at designerne har et stort ansvar i forhold til at lukke de tekstile kredsløb, tænker mange nok primært på, at de produkter, der sættes på markedet skal være designet til genbrug, adskillelse og genanvendelse samt at de skal produceres i materialer, som ikke indeholder farlige stoffer og som er egnede til at indgå i nye kredsløb. Men under dagens første oplæg blev det først og fremmest tydeligt, at design ikke kun er formgivning og produktudvikling, men at design også kan også være handlingsorienteret og procesorienteret.

Under oplægget fra Tobias Tøstesen, som er ansat ved Designskolen Kolding, kunne deltagerne således lære, at designtænkning som disciplin ikke blot er forbeholdt de første led, men at den kan anvendes gennem hele værdikæden. Designtænkning er nemlig en generel metode, som kan anvendes, når man skal gå til en given udfordring eller opgave og som skaber en aktiv måde hvorpå man kan arbejde med eksempelvis bæredygtighed på. Designerne kan dermed besidde mange andre roller i værdikæden end blot at produktdesigne, så deres muligheder for at være med til at skabe forandringer er således noget bredere, når man taler om "designere" som en helhed. Med designtænkningen kan designerne også være med til at udvikle strategier og visioner for fremtiden - både på produkt-, virksomheds- og værdikædeniveau.

Netop den fælles strategi og vision blev også diskuteret i formiddagens andet oplæg fra Lifestyle & Design Cluster. Under oplægget blev det understreget, at alle aktørerne i værdikæden er nødt til at træde ud af deres vante roller, og i fællesskab se på helheden, hvis der for alvor skal arbejdes cirkulært på tekstilområdet i Danmark. Det er ikke nok at ændre lidt hist og hér i systemet - vi skal starte forfra, hvis vi skal lykkes, og det kræver modige og åbne aktører, som hver især tør præsentere sig selv og sine muligheder og udfordringer for resten af værdikæden. Vi kender endnu ikke den endelige løsning for, hvordan Danmark kan etablere et cirkulært system omkring tekstilerne, og vi lægger dermed skinnerne, mens vi kører. Men så længe vi sørger for at være åbne og stille de rigtige spørgsmål undervejs, skal vi nok få toget til at køre i den rigtige retning. Lige nu er der eksempelvis rigtig mange valg - gennem hele værdikæden - som træffes med udgangspunkt i økonomi og økonomisk bundlinje. Det er derfor helt afgørende, at aktørerne hver især italesætter netop de økonomiske incitamenter, som styrer deres aktiviteter, hvis der også skal være en chance for, at supertankeren kan vendes.

Hvad siger du?
Men det er ikke blot økonomi, som driver aktørerne i netværket. I løbet af formiddagens proces blev det endnu engang tydeligt, at netværket rummer mange forskellige ressourcer og fagligheder, men også mennesker med en personlig drivkraft. Mange netværksmedlemmer ønsker, at være med til at skabe reel forandring, værdikæden igennem, men lige så mange netværksmedlemmer, der er, lige så mange syn på, hvad de vigtigste og mest interessante problemstillinger er, er der også. Skal netværket begynde at arbejde sammen er det derfor afgørende, at udfordringer og muligheder i hvert enkelt led i værdikæden bliver mere tydeligt for alle. Den åbne dialog bliver dermed mere og mere afgørende for, at værdikæden reelt kan arbejde frem imod et (mere) lukket kredsløb.

Et eksempel på behovet for øget dialog er samtalen og forståelsen mellem design og affaldsbehandling. Nogle designere er allerede selv bevidste om, at de har et stort ansvar for, hvad der sker, og hvad der er muligt, i den resterende del af værdikæden. Men de mangler stadig konkret viden om, hvordan man designer med genbrug og genanvendelse for øje. Hvilke krav er der til materialer, formgivning og produktionsmetoder, når man skal designe med genbrug og genanvendelse for øje? Og hvilke typiske udfordringer er det, som affaldssektoren oplever er barrierer for, at produkter og materialer kan cirkulere? Det er netop denne dialog, som man er nødt til at tage fat på, på tværs af værdikæden, hvis designerne skal blive bedre til at agere i den cirkulære økonomi. I den forbindelse blev det i løbet af dagen tydeligt, at der først og fremmest er brug for, at man på tværs af værdikæden begynder at tale et fælles sprog. Hvilke ord bruger vi, når vi taler sammen forskellige fagligheder imellem og mener vi det samme, når vi bruger de samme ord? Netværket har nu afholdt sit 5. møde, hvor det overordnede mål har været at samle værdikæden, men det er stadig tydeligt, at de enkelte aktører har svært ved at forstå hinandens sprog og dermed også at forstå hinandens muligheder og udfordringer. Ifølge designerne kan visualisering være afgørende, når vi skal blive enige om, hvad det er, vi taler om og det er derfor fortsat vigtigt, at aktørerne kommer på besøg hos hinanden og får syn for sagen.

Samtidig blev det også italesat, at aktørerne i netværket ikke skal være bange for at stille "dumme" spørgsmål til hinanden! Når forskellige fagligheder mødes, kan samtalen hurtigt blive indforstået, men hvis alle skal være med - og det skal de - er det nødvendigt at problemstillinger og udfordringer italesættes på en "hverdagsagtig" måde, så alle kan forstå, og byde ind.

What might be?
På dagen blev netværket opfordret til at komme med konkrete forslag til en "ønskelig" fremtid. Hér blev det tydeligt, at en af de helt store udfordringer er manglende teknologier til genanvendelse - bl.a. pga. det utal af fiberblandinger, som man i øjeblikket ser på markedet. Med de nuværende teknologier er det imidlertid anerkendt, at der i højere grad er mulighed for at genanvende ensartede fibre samt enkelte fiberblandinger, hvorfor det blev foreslået, at man bør blive enige om et udvalg af "tilladte" fibermix, som man som designer kan arbejde med. På den måde bliver det materialet, der driver designet, frem for designet, der driver materialet. Det blev samtidig også diskuteret, at det generelt er alt for svært for de kommende designere at få adgang til metervarer, som enten er egnede til lukkede kredsløb eller som er produceret af genanvendt materiale, og det blev derfor foreslået, at designskolerne bør gå sammen om et fælles indkøb af denne type af materialer, så designerne kender materialerne og ved, hvordan de kan anvende dem.

Det blev også diskuteret, at indsamlerne skal blive bedre til at synliggøre deres aktiviteter, og dermed øge sporbarheden og gennemsigtigheden, efter indsamlingen af de brugte tekstiler. På den måde vil udenforstående kunne få svar på, hvad sker der med tekstilerne efter endt levetid. Hvor kommer de hen og hvilken nyttiggørelse sker der med de enkelte tekstiler? Hvilke tekstiler er det, der ikke kan sendes i kredsløb igen og hvad er problemet? Både i forhold til genbrug og genanvendelse. Designerne udtrykte i den forbindelse, at de har behov for at blive taget i hånden. Det er ikke nok, at man fra slutningen af værdikæden siger, at der er "behov for design til genbrug og genanvendelse". Designerne har behov for helt konkrete anbefalinger, hvis de skal ændre praksis. Samtidig skal der ikke være tale om envejskommunikation, men snarere en dialog, hvor også indsamlerne og behandlerne får en bedre forståelse for, hvorfor produkterne ser ud som de gør i dag og hvilke overvejelser, der har ligget til grund.

Endelig var økonomien, som allerede nævnt, oppe at vende mange gange i løbet af dagen, og derfor blev det også diskuteret, hvorfor virksomheder kun kan gå konkurs med udgangspunkt i "Profit". Et ønskeligt fremtidsscenarie er måske, at virksomheder også skal kunne gå konkurs med udgangspunkt i dårlig praksis ift. både "Planet" og "People".


Designskolen udsender snart en opsamling på dagen, som vil blive delt med netværket samt på netværkets hjemmeside, som du kan finde her.