Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Der er samfundsøkonomi i genbrug af gamle mursten

15. december 2016
Der er samfundsøkonomi i genbrug af gamle mursten
Ny samfundsøkonomisk analyse viser, at genbrug af gamle mursten i nye byggerier kan betale sig, når de gamle mursten erstatter mere eksklusive sten. Når der er tale om maskin- eller standardsten, er det dog som udgangspunkt mest fordelagtigt at nedknuse og genanvende dem ved anlægsarbejder.

Miljøprojekt 1904, som er udgivet af Miljøstyrelsen og udarbejdet af COWI, viser blandt andet, at produktionen af genbrugssten er forbundet med relativt høje lønomkostninger, hvorfor værdien af den sten, der erstattes med en gammel mursten, er afgørende for den samfundsøkonomiske værdi ved at genbruge murstenene. 

Det samlede potentiale for gamle mursten, der kan genbruges, er i analysen opgjort til knap 47,3 mio. pr. år i gennemsnit.

En tidligere gennemført livscyklusvurdering (LCA) af genbrug af mursten, som ligger til grund for den samfundsøkonomiske analyse, konkluderede, at genbrug af mursten i varierende grad er en mere fordelagtig behandlingsmetode end genanvendelse som fyldmateriale ved anlægsarbejder i forhold til forskellige påvirkninger af miljøet -  specielt i forhold til drivhuseffekt.

Resultaterne af den økonomiske analyse vil indgå som en del af grundlaget for arbejdet i Partnerskabet om bæredygtigt bygge- og anlægsaffald , som netop er igangsat.

Du kan læse hele rapporten ved at trykke her.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.