Nyhed: Den nationale affaldsplan og CØ-udspillet

Kontorchef Nis Christensen fra Miljøstyrelsens kontor for "Cirkulær Økonomi og Affald" løftede sløret for, at den kommende plan, i modsætning til den nuværende, både vil dække over affaldsforebyggelse og affaldshåndtering. I selve udarbejdelsesprocessen lægges der, fra Miljøstyrelsens side, op til en samskabende udarbejdelsesproces, hvor alle aktører bydes ind i dialogen.

Der er dog rigtig mange uafklarede centrale udspil, som spiller ind på retningen af den kommende plan. Herunder nævnte Miljøstyrelsen:

• De nationalpolitiske forhandlinger i forbindelse med forsyningsstrategien
• Forhandlingerne om EU’s CØ-pakke på affaldsområdet
• Regeringens CØ-udspil
• Kommende anbefalinger fra panelet for bioøkonomi
• Kommende EU plasthandlingsplan
• EU – LIFE ansøgning indgivet af Miljøstyrelsen

Disse kommende tiltag vil alle spille ind på udarbejdelsen af den kommende affaldsplan, og der er derfor stadig en række ubekendte, når det kommer til den overordnede retning. I udarbejdelsesprocessen vil der derfor blive lagt vægt på input via dialog med aktørerne. Ved to netop afholdte dialogmøder, faciliteret af DAKOFA, blev følgende ønsker fra aktørerne formuleret: Behov for klare mål, større fokus på kvalitet i genanvendelse, fokus på design for adskillelse, ensartet sortering (både husholdninger, virksomheder og i det offentlige rum), offentlig-privat samarbejde, brug af affaldsgebyret til forebyggelsesindsatser og behov for mere tilsyn.

Trods mange ubekendte gav Nis Christensen dog en række bud på muligt indhold i den kommende plan. Først og fremmest kunne det tænkes, at affaldsplanen skal implementere et nationalt CØ-udspil om forebyggelse og håndtering af affald. Planen skal implementere de komme genanvendelsesmål fra EU, herunder indførelse af den nye målemetode, som indebærer, at der skal måles på den reelle genanvendelse frem for den indsamlede mængde. Det er endvidere muligt, at planen kommer til at indeholde initiativer, der skal understøtte samarbejde og løsninger på tværs af værdikæder samt et muligt fokus på teknologi og adfærd via digitalisering i indsamling og sortering etc. Af øvrigt muligt indhold blev nævnt deleøkonomiske initiativer, ensartethed i indsamling og sortering, forpligtende partnerskaber (inspiration fra green deals i Holland) etc. Endelig blev også følgende mulige fokusfraktioner nævnt: plast, tekstil, elektronik, organisk affald/madspild, farligt affald/kemi. Af fokus-sektorer blev nævnt: Bygge- og anlægssektoren, fødevaresektoren/bioøkonomi samt industrien.

Status for de europæiske forhandlinger
Med hensyn til de kommende EU-målsætninger gav kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard en særskilt præsentation af status for forhandlingerne i EU. Forhandlingerne og de reviderede affaldsdirektiver, som alle forhandles under EU’s CØ-pakke, byder på vigtige ændringer af affaldsdirektivet, deponeringsdirektivet og emballagedirektivet. Forhandlingerne er en del af en større pakke, hvor der ses på alle led i den cirkulære økonomi.

Status for forhandlingerne er, at Europa-Parlamentet har gennemført deres første afstemning, hvorunder der er stillet en række ændringsforslag til Kommissionens fremsatte forslag. Generelt kan man sige, at Parlamentet ønsker, at genanvendelsesmålene skærpes. Rådet, som er i færd med at opnå enighed, trækker dog i den modsatte retning. De tre institutioner står derfor overfor en række trilog-forhandlinger, hvor der forsøges at opnå enighed blandt de tre institutioner. Det er dog stadig udvist, om der vil blive landet et kompromis i slutningen af 2017 eller i begyndelsen af 2018. Camilla Bjerre Søndergaard præsenterede i sin præsentation en graf, der viser, at en lang række EU-lande har store udfordringer, når det kommer til mængderne til deponi, og fremhævede, at der derfor fra flere medlemsstaters side arbejdes på at slække deponeringsmålsætninger i forhold til de af Kommissionen fremsatte forslag. Generelt har landene et meget forskelligt udgangspunkt og for Danmarks vedkommende ligger den største udfordring ved genanvendelse af plast og jernholdige metaller.

Fraktionerne som er i fokus på EU-plan er organisk affald, bygge-og anlægsaffald, plast og tekstil, som netop også var de fraktioner, der var temaerne for den resterende del af DAKOFAs årskonference. Camilla Bjerre Søndergaard nævnte ligeledes, at der arbejdes på en ny beregningsmetode når det kommer til genanvendelse. Man ønsker at måle på den reelle genanvendelse - men hvor langt skal man følge affaldet og hvordan skal vi måle den reelle genanvendelse? I øjeblikket ser det ud til, at medlemsstaterne kommer frem til, at Kommissionen skal fremlægge nogle retningslinjer, hvorved det ikke er sikkert at alle fremover vil opgøre genanvendelsen ens, sagde Camilla Bjerre Søndergaard. Endvidere nævnte hun, at der i fremtiden vil være en ny definition på husholdningsaffald, som er bredere end den nuværende. Samtidig er den ikke længere knyttet til om det er kommunalt indsamlet (Municipal Solid Waste).

Som konklusion opsummerede Camilla Bjerre Søndergaard, at følgende er på vej:

• Stigende genanvendelsesmål og nye definitioner
• Deponimål med undtagelser
• Nye og ens beregningsmetoder – kræver gode data
• Nye producentansvarsregler
• Nye End-of-waste- og biproduktregler
• Separat indsamling af spildolie, farligt affald, industriaffald
• Mål for forebyggelse: reduktion af marint affald og madaffald

I Kommissionens oprindelige forslag var der lagt op til, at genbrug kunne tælles med i beregningen af genanvendelsen, men dette er der ikke opbakning til Rådet. Danmark har derfor i forhandlingerne arbejdet hårdt for at få dette til at tælle med, men det ser lige nu ud til at kun en meget lille del kan tælles med.

Spørgsmål fra salen  

Efter de to oplæg fra Miljøstyrelsen blev der spurgt ind til Danmarks forholdsvise lave placering i EU, når det kommer til genanvendelse. Hertil svarede Camilla Bjerre Søndergaard, at det er rigtigt, at Danmark i de seneste statistikker ikke har ligget så langt fremme, men at man under ressourcestrategien har arbejdet hårdt for at øge genanvendelse. Samtidig påpegede hun, at man også skal være sikker på, at man genanvender de rigtige ting.  

Endvidere blev der spurgt til overvejelserne vedr. kommunernes frister og om disse, i lyset af de store ændringer der på vej, kunne tænkes at blive udskudt. Hertil svarede Miljøstyrelsen, at der vil blive lagt vægt på dialog og åbenhed i den kommende proces.

Miljøstyrelsen gjorde det ligeledes klart, at hvis ensartethed i indsamlingen kommer på tale, så vil der være fuld forståelse og opmærksomhed på, at det kræver en lang implementeringsfase – men at man allerede nu godt kan forsøge, at ensarte indsamlingsvejledningerne på tværs af kommunerne. Miljøstyrelsen lægger op til dialog omkring dette emne – hvor meget ensartning giver mening? – det er et centralt spørgsmål, som vil blive sat til diskussion, sagde Nis Christensen, Miljøstyrelsen.

En deltager fra salen var bekymret for, om mere ensartethed og centralisering i fremtiden vil stå i vejen for fleksibilitet og lokal tilpasning. Hertil svarede Miljøstyrelsen, at tankerne bag ensartetheden er homogene strømme, større volumen og større forsyningssikkerhed, hvilket ikke bør stå i vejen for mulige lokale tilpasninger – tanken er blot, at systemet bygger på nogle udvalgte grundmodeller.

Se Miljøstyrelsen præsentationer her på DAKOFAs hjemmeside