Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Den globale genanvendelsesprocent for plastemballager skal stige til 70%

17. januar 2017
Den globale genanvendelsesprocent for plastemballager skal stige til 70%
Hvert år forsvinder der for flere hundrede milliarder kroner plastmateriale fra den globale økonomi. I disse dage mødes mere end 3.000 virksomhedsledere, toppolitikere og organisationsfolk til det årlige World Economic Forum i Davos, hvor man diskuterer løsninger på denne og en lang række andre globale udfordringer. På konferencen præsenterede Ellen MacArthur fonden et nyt initiativ, som skal ændre det globale økonomiske system for plastemballager.

Med det nye initiativ, som går under navnet ”The New Plastics Economy – catalysising action”, præsenterer man for første gang konkrete initiativer, som skal drive omstillingen til den nye plastøkonomi, der første gang blev lanceret tilbage i februar 2016. Målet for det nye initiativ er, at øge mængden af genbrug og genanvendelse af de globale mængder af plastemballage til 70% fra de nuværende 14%. Mere specifikt skal det ske gennem tre overordnede strategier:

  1. Fundamentalt redesign eller innovation af 30% af plastemballagerne, som, på nuværende tidspunkt, hverken kan genbruges eller genanvendes. Her bliver det bl.a. afgørende, at man booster innovation inden for (nye) materialer, der er egnede til genannevndelse og kompostering, at man aktivt forsøger at finde erstatninger til bl.a. PVC, PS og utraditionelle emballagematerialer samt, at man undersøger potentialer og begrænsninger inden for kemisk genanvendelse.
  2. Genbrug af minimum 20% af plastemballagerne, for hvilke det alle er økonomisk attraktivt. Her lægger man bl.a. vægt på, at der skal udvikles nye kreative leveringsmodeller, som er baseret på genbrugsemballage samt, at man opskalerer genbrugsemballage i B2B leverancer, herunder bl.a. for de store hårde plastemballager og folier.
  3. Genanvendelse af de resterende 50% af plastemballagemængderne. Det skal bl.a. ske ved at harmonisere og implementere best-practice for indsamlings- og sorteringssystemer, udvikle og implementere innovative sorteringsteknologier for post-forbruger folier samt, at booste efterspørgslen efter genanvendt plast gennem frivillige aftaler og politiske instrumenter.

Det ambitiøse 70%-mål skal nås gennem disse, samt en lang række yderligere initiativer, som mere end 40 virksomhedsledere og repræsentanter fra byer allerede har givet opbakning til, herunder bl.a. Unilever, Danone og Coca Cola samt London og New York. Det bliver i rapporten understreget, at design, øget dialog på tværs af hele værdikæden samt forskning og innovation vil være afgørende for, at det lykkes.

Der er i øjeblikket et betydeligt momentum for at arbejde med plastemballerne på globalt plan, bl.a. på grund af den stigende opmærksomhed omkring plast i havene. På konferencen i Davos udtalte Ellen McArthur, at: ”The New Plastics Economy initiative has attracted widespread support, and across the industry we are seeing strong initial momentum and alignment on the direction to take. The New Plastics Economy: Catalysing action provides a clear plan for redesigning the global plastics system, paving the way for concerted action."

 

Læs hele rapporten bag initiativet her

Læs også om publikationen bag det oprindelig initiativ om den nye plastøkonomi i en gammel DAKOFA-nyhed her.

 

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.