Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Den europæiske affaldsforening for de private offentliggører strategien ” Driving the circular economy”

14. oktober 2014
Den europæiske affaldsforening for de private offentliggører strategien ” Driving the circular economy”
Den europæiske affaldsforening for private (FEAD) har netop offentliggjort deres strategi 2014-2020 ” Driving the Circular Economy”. Strategien indeholder følgende 7 overordnede fokusområder for strategien:

1. Styrke genanvendeligheden af produkter
2. Stimulering af markedet for sekundære materialer
3. sikre lige konkurrence på affaldsmarkedet
4. Stimulere den private sektors investeringer i infrastrukturer til ressourceforvaltning
5. Skabe en et stærkt genanvendelsessektor i et globalt marked
6. Sikre bedre information som støtte til politiske beslutningstagere
7. skaber en politiske rammebetingelser for en cirkulær økonomi

Ad1) Styrke genanvendeligheden af produkter
FEAD’s medlemmer vil øge samarbejdet med designere og produktionsvirksomheder med henblik på forebyggelse, genbrug og genanvendelser. Endvidere opfordrer FEAD EU til at sætte farten op på vedtagelsen ressourceeffektivitetskriterier i Eco-design-direktivet inkl. at introducere krav til genanvendelighed for udvalgte produkttyper, så som elektronik.

Ad2) Stimulering af markedet for sekundære materialer
For at øge udbuddet af sekundære ressourcer mener FEAD at der er brug for klare markedssignaler ved:
- Skærpede krav yil grønne offentlige indkøb
- Skærpede krav til gennemsigtighed i relation til udvidet producentansvarsordninger, for på denne måde at opfordre produktionsvirksomheder til at anvende sekundære råvare i produktionen.
- at EU undersøger muligheden for lavere skat på genbrugsvarer, grønne produkter for på denne måde at fremme forebyggelse og genbrug.
-  at EU vedtager miljømærkningsregler, som gør det muligt for forbrugerne at vælge produkter baseret på sekundære råvarer.

Ad3) sikre lige konkurrence på affaldsmarkedet
Med lige konkurrencevilkår mener FEAD, at den private sektor kan levere højere kvalitet i den service der ydes over for kunderne samtidig med at det vil føre til signifikant lavere omkostninger og miljøeffekter. FEAD efterspørger derfor:
- Retfærdig konkurrence mellem de private og de offentlige udbydere af affalds- og genanvendelses services, som gør det muligt for de private at investerer i den cirkulære økonomi. FEAD mener, at der skal etableres sikkerhed for at kommunerne som har en eksklusiv ret over husholdningsaffaldet ikke misbruger deres position til at krydssubsidierer og dermed kan behandle erhvervsaffald under markedspriserne, da dette uretfærdige konkurrence underminerer den private sektor, skriver FEAD.
- At markedet for husholdningsaffald åbnes, så private kan konkurrere med det offentlige. FEAD mener ikke, at de eksisterende monopoler på dette området ikke længere kan forsvares ud fra de historiske hensyn til hygiejne, helbred og miljøbeskyttelse. Det udbydes dog ikke nærmere, hvorfor man ikke længere mener at dette er hensyn der skal ligge hos det offentlige.

Ad4) Stimulere den private sektors investeringer i infrastrukturer til ressourceforvaltning
FEAD mener, at de fleste medlemsstater er afhængig af den private sektor på vejen mod den cirkulære økonomi og denne forbindelse mener FEAD der er behov for at stimulere investeringsvilligheden hos den private sektor ved at:

- EU sikre at der sker en fuld implementering af eksisterende EU affaldslovgivning
- EU sikre sig at det tilskud der ydes til medlemsstaterne investeres i infrastruktur for genanvendelse eller restaffald i tråd med affaldshierarkiet.
- EC accelererer programmer designet til at styrke håndhævelsen af lovgivningen

Ad5) Skabe en et stærkt genanvendelsessektor i et globalt marked
FEAD støtter EU’s re-industrialiseringsstrategi og mener at der kunne blive gjort mere for at støtte den europæiske oparbejdningsindustri og produktionsvirksomheder samtidig med at det anerkendes at der kan være en værdi i det globale markedet for rene sekundære råmaterialer. Derfor går FEAD ind for:
- EU's industripolitik, som har til formål at øge efterspørgslen på sekundære ressourcer inden for EU
- At også det globale markedet anvendes for de materialer som ikke kan oparbejdes i EU.
- At der indføres skærpede kontrol med illegal eksport af særligt elektronik og bilskrot.

Ad6) Sikre bedre information som støtte til politiske beslutningstagere
FEAD påpeger, at der er meget dårlige data på råvarer samt sekundære råvarer-flows, hvilket delvist er grundet uklare definitioner, som tillader divergerende fortolkninger. FEAD ønsker derfor at:
- EU forbedre statistikken for råmaterialer og sekundære ressourcer, hvilket betyder at der bør ske en stramning af harmoniseringen af definitioner og beregningsmetoder for på denne måde at undgå inkonsistens i affaldsstatistikkerne.
- EU udvikler et sæt af modeller for evaluering af miljøpåvirkningerne relateret til udvinding og oparbejdning af primære råstoffer for på denne måde at få en retfærdig konkurrence mellem primære råvarer og sekundære råvarer

Ad7) skaber en politiske rammebetingelser for en cirkulær økonomi
FEAD støtter op om Kommissionens udspil om den cirkulære økonomi, herunder også revisionen af affaldslovgivningen inkl. de nye forslag til genanvendelsesmål. De mener, at de er ambitiøse og skaber en god vision for EU. At gøre visionen til virkelighed vil dog være en udfordring og vil kræve væsentlige investeringer og dette mest i den private sektor og på denne måde medvirke til at skabe nye forretninger og jobs. For at få denne udvikling skal rammebetingelserne være i orden og der med støtter FEAD:
- Øget genanvendelse som et skridt på vej til den cirkulære økonomi og FEAD ser frem til at samarbejde med EU-institutionerne om de praktiske skridt på vejen der skal tages for at gøre denne vision til virkelighed
- Yderligere progressiv reduktion af deponering, velvidende at de aldrig vil være muligt helt at eliminere deponering af alle typer af affald.
- Fremtidens rolle for affald til energi for affald der ikke kan genanvendes eller komposteres.
- Fortsat forsøg på at klarificere hvornår affald ikke længere er affald, for på denne måde at skabe juridisk sikkerhed for en lige konkurrence og styrke det indre marked for nyttiggørelse af sekundøre ressourcer.
- Forsøget på at klarificere og harmonisere definitionerne på tværs af EU samt forbedre afrapporteringen af affaldsstatistik og data samtidig med initiativer i retning af at forbedre gennemsigtigheden af udvidet producentansvarsordninger og dermed skabe et transparent og retfærdigt marked.

Se hele strategien her

 

 

Læs mere i vidensbanken

Cirkulær økonomi
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.