Kursus: De svære spørgsmål om byggeaffald
Dag 1 vil omhandle særligt udfordrende emner:
- Er det genbrug eller forberedelse mhp. genbrug
- Eksport af bygge- og anlægsaffald til behandling i udlandet
- Klassificering af byggeaffald
- Modtage- og behandlingsanlæg
Dag 2 vil omhandle tilsyn, håndhævelse, politianmeldelse og straf:
- Tilrettelæggelse og opfølgning på et affaldstilsyn
- Håndtering af et ulovligt forhold. Hvornår kan en lovliggørelse komme på tale, retlig, fysisk eller begge dele?
- Anmeldelse af et ulovligt forhold til politiet. Hvilke oplysninger skal indgå, hvordan udmåles bødens størrelse mm.
- Afgørelser, hvornår kan de påklages?
- Politiets modtagelse og behandling, herunder samarbejdet med den kommune, der har indgivet politianmeldelse
- Politiets efterforskning, sigtelse, tiltale, udformning af anklageskrift og gennemførelse af sagen i retten
- Konkrete eksempler på politianmeldelser af ulovlige forhold
- En kommunal sagsbehandlers erfaring fra konkrete sager
Målgruppe:
Kurset henvender sig primært til kommunale sagsbehandlere, som gennem nogle år regelmæssigt har arbejdet med byggeaffald og som har et kendskab til lovgivningen på området. Men alle, der arbejder med byggeaffald regelmæssigt kan få godt udbytte af kurset.
Har du tidligere deltaget på DAKOFAs kursus og byggeaffald vil dette være en fordel. Emnerne, der tages op i årets kursus, er nye og bygger ovenpå tidligere års kurser.
Undervisere:
- Henriette Soja, Horten,
- Klaus Holten Kristensen, Specialanklager fra Fyns Politi
- Niels Trap, Golder Associates,
- Finn Rasmussen, Københavns Kommune
- Anders Gideon, DAKOFA
Yderligere information:
Der er 30 pladser på kurset, som gennemføres med minimum 15 deltagere. Spørgsmål vedrørende kurset kan rettes til DAKOFA (dakofa@dakofa.dk).
Program
2. oktober: Særligt udfordrende emner
På første dagen af kurset tager vi fat i de emner som lige nu giver størst anledning til diskussion og usikkerhed i branchen. Alle emnerne belyses og diskuteres med deltagerne på kurset ud fra en juridisk, teknisk og myndighedsmæssig vinkel. Sammen søger vi at finde en vej til, hvordan man i praksis kan tilgå og håndtere udfordringerne.
Genbrug vinder hurtigt frem, og det rejser en række spørgsmål omkring hvordan kommunen kan og skal understøtte dette, samtidig med at der er fokus på udsortering af farlige og uønskede stoffer. Vi kommer under dette emne til at tale om følgende
- Er genbrug omfattet af affaldsreglerne?
- Hvad er kommunens opgave og rolle?
- Hvilke krav kan kommunen stille – hvad er der i lovhjemmel til?
- Hvordan kan det afgøres om der er en risiko ved genbrug og hvad skal dokumenteres?
- Gode eksempler på at dialog er et godt værktøj, når der er tale om genbrug
Vi oplever i disse år, at byggeaffaldet i stigende grad bliver eksporteret til behandling i udlandet. Det er en ny situation, som mange ikke ved, hvordan man skal forholde sig til. Der rejser sig en række nye spørgsmål, om regler, sikkerhed, ansvar, kontrol og miljø, som vi vil forsøge at belyse, herunder
- Hvad er reglerne for import/eksport af byggeaffald
- Samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og kommunerne
- Hvad er kommunernes opgave og hvad er Miljøstyrelsens opgave
- Hvad sker der med affaldet i udlandet og kan man sikre sig at det behandles og håndteres som tilsigtet?
- Hvordan skal affaldet håndteres inden behandling i udlandet
- Hvad kan kommunen beslutte, og hvilken udfordringer stiller de nye løsninger kommunen overfor?
- Hvad gælder når landene fortolker reglerne forskelligt?
Klassificering af bygge- og anlægsaffaldet er helt afgørende i forhold til at kunne beslutte hvad der efterfølgende skal ske med affaldet. Det er endvidere afgørende for, hvem der må modtage, oparbejde og genanvende/nyttiggøre det. Men det er desværre ikke altid lige til at foretage klassificeringen og der har i den seneste tid også været opmærksomhed på at klassificeringen i kommunerne sker forskelligt. Vi skal derfor i denne del af kurset blandt runde følgende emner
- Grundlag for klassificering efter § 4 i affaldsbekendtgørelsen (genbrug/genanvendelse/materialenyttiggørelse, forbrænding, deponering)
- Hvilke grænseværdier gælder for uforurenet, lettere forurenet, forurenet og farligt affald?
- Klassificering som farligt affald
- Hvordan hænger grænseværdier og prøvetagning sammen?
- Hvornår skal man klassificere ud fra spidsværdier og hvornår kan gennemsnitsværdier være grundlaget for klassificeringen?
- Hvad gør man hvis der ikke findes en grænseværdi?
- Hvordan dokumenteres, at noget byggeaffald er egnet til materialenyttiggørelse, hvornår er sagen tilstrækkeligt oplyst
- Hvad er kommunens råderum hhv. forpligtelser i forhold til klassificering?
En stor del af bygge- og anlægsaffaldet modtages og oparbejdes på modtageanlæggene, som opererer under en miljøgodkendelse. Her diskuterer vi blandt andet tale om følgende:
- Hvad er kommunens rolle i forhold til modtageanlæg?
- Hvad omhandler en miljøgodkendelse og hvad omhandler den ikke?
- Hvilke fraktioner af bygge- og anlægsaffaldet må blandes sammen og hvornår?
- Hvordan forholder man sig som kommune til nye nyttiggørelsesanlæg, når der opstår nye anlæg, som kan genanvende eller nyttiggøre affald som ellers anvises til forbrænding eller deponering?
- Hvad er sporbarhed på et modtageanlæg?
- Samarbejdet mellem kommunens affaldsfolk og modtageanlæg
Her er en enestående mulighed for stille et spørgsmål til ”monopolet” og får et kvalificeret svar. Sidder du med spørgsmål fra dagen, har du her mulighed for at stille dit spørgsmål. Du kan også på forhånd indsende et spørgsmål om et emne, som du gerne vil have monopolets syn på.
Spørgsmålene bliver stillet til grupper ved bordene og i sidste ende til monopolet.
3. oktober: Tilsyn, håndhævelse og straf
Herunder bevisoptagelse og bevissikring, hvornår der gives påbud og forbud samt muligheden for at klag.
Hvilke oplysninger skal indgå, hvordan udmåles bødens størrelse mm. Praktisk eksempel på klassificering af farligt affald.
Præsentation af eksempler – øvelsen tager udgangspunkt i en konkret case som præsenteres. Der arbejdes i grupper med udformningen af en anmeldelse.
Politiets modtagelse og behandling, herunder samarbejdet med den kommune, der har indgivet politianmeldelse.
Politiets efterforskning, sigtelse, tiltale, udformning af anklageskrift og gennemførelse af sagen i rette.
