Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Dansk virksomhed udvikler affaldssorteringsspil til Horizon 2020 projekt

18. november 2019
Dansk virksomhed udvikler affaldssorteringsspil til Horizon 2020 projekt
Waste4think projektet er støttet af Horizon 2020 puljen fra EU. Som et led i projektet har den danske virksomhed Serious Games Interactive udviklet forskellige online spil, som skal gøre borgerne bedre til bl.a. at affaldssortere og til at se på affald som en ressource.

Formålet med waste4think er gennem brug af data og kommunikationsteknologi at forbedre alle stadier af affaldshåndtering med specielt fokus på borgerinddragelse for at skabe mere bæredygtige byer. Med en holistisk tilgang til affaldshåndtering, dataindsamling og kommunikation til og med borgere, har Waste4think testet tiltag og løsninger i fire byer i henholdsvis Grækenland, Portugal og Spanien.

Et af værktøjerne, som både anvender lokale data, borgerinddragelse og kreativ kommunikation, er de fire mobil-spil som den danske virksomhed Serious Games Interactive har udviklet til projektet. Spillene henvender sig til forskellige borgergrupper med det overordnede formål at uddanne borgere og ændre adfærd mod en mere bæredygtig affaldshåndtering og Ecodesign.

Waste4think er ledet af det tyske teknologiske universitet Deusto Tech og er et samarbejde mellem 19 forskellige offentlige organisationer, private virksomheder og vidensinstitutioner, samt de fire førnævnte case-byer.

Spillene er tilgængelige på dansk, og er på nuværende tidspunkt frit tilgængelige. 

Find alle spillene (Ways2sort, Eco Designer, Mayor’s table og Virtual Cities) her, hvor du også kan læse mere om ideerne bag spillene. Læs også mere om udviklerne Serious Games Interactive her.

Læs mere om hele projektet Waste4think under Horizon 2020 her.

Horizon 2020 er et af de største forsknings- og innovationsprogrammer i EU. Der er stillet knap 80 mia. euro i finansiering til rådighed i perioden 2014-2020 - i tillæg til de private og nationale offentlige investeringer, som Horizon 2020 også har tiltrukket.

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.