Nyhed: Danmark skal i 2030 udlede 39 % færre drivhusgasser fra de ikke-kvotebelagte sektorer

EU besluttede i 2014 at ville reducere sine drivhusgasudledninger med mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. De kvotebelagte sektorer, som omfatter energisektoren og større industrianlæg, skal reducere udledningen med 43 % i forhold til 2005, og udledningerne uden for kvotesektoren skal reduceres med 30 % i forhold til 2005 for at EU skal kunne nå den samlede reduktionsmålsætning for 2030.

Kommissionen har den 20. juli 2016 stillet forslag om, hvor meget de enkelte medlemsstater hver især skal reducere deres emissioner fra de ikke-kvotebelagte sektorer, herunder hvilken fleksibilitet de enkelte lande er tilladt i forhold til de årlige fremskridt mod det opstillede lande-mål.

Danmark hører til gruppen af lande, som pålægges høje reduktionskrav: Sverige og Luxembourg hver 40 %, Danmark og Finland hver 39 %, Tyskland 38 %, Frankrig og Storbritannien hver 37 %. Herefter tælles nedad indtil Bulgarien, der som det eneste EU-land ikke kræves at reducere drivhusgas-emissionen fra den ikke-kvotebelagte sektor.

Nogle enkelte lande får mulighed for at overføre reduktionskrav fra de kvotebelagte sektorer til de ikke-kvotebelagte sektorer under nærmere fastlagte betingelser. Det gælder fx Danmark, Finland og Sverige, som har mulighed for at overføre 2 procentpoint på denne måde. Ud over denne fleksibilitet åbner kommissionen mulighed for at indarbejde forventede effekter af nærmere fastsatte ændringer i arealanvendelse indenfor landbrug og skovbrug (jf. et andet forslag til en ny forordning). Her får Danmark som et af få lande mulighed for at anvende en forholdsvis høj fleksibilitet på 4 procentpoint.

Ifølge den danske nationale klimaplan så forventes energisektoren at tegne sig for ca. 40 % af den samlede danske udledning af drivhusgasser i 2020, transport for 30 %, landbrug for 20 %, indvinding og forædling af olie og gas for 5 % og miljøområdet for 5 %. Godt 1/2 af CO2-udledningen fra miljøområdet i 2020 forventes at komme fra cement-, tegl- og kalkproduktion og knap ¼ fra pga. metan-udslip fra gamle affaldsdeponier. Udledning fra affaldsdeponering forventes at falde betydeligt i perioden 2010-2020-2035 ifølge klimaplanen pga. etablering af biocovers.

Affaldssektorens udledning af CO2 og andre drivhusgasser indgår på lige vilkår med andre sektorer i opgørelse af Danmarks emission af drivhusgasser, og siden 2013 er de fleste danske affaldsforbrændingsanlæg (anlæg >20 MW indfyret) med i EU's CO2-kvoteordning på lige fod med andre el- og varmeproducenter, så kommissionens forslag vil ikke umiddelbart berøre denne del af affalds- og ressourcesektoren.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forventer, at det kan tage nogle år før forhandlingerne om de nye udkast til forordninger er afsluttet, men alt tyder på at der de kommende år forestår et stort arbejde for at reducere drivhusgasemissionerne fra især jordbrugssektoren og transportsektoren. Målopfyldelse for disse to sektorer er forholdsvis vanskelige og omkostningstunge, så alle sektorer i landet - inkl. den danske affalds- og ressourcesektor - må forventes at skulle bidrage i videst muligt omfang til at nå EU’s reduktionsmålsætninger for drivhusgasemissionen.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets omtale af kommissionens forslag til ny byrdefordelingsaftale af EU’s klimamål for de ikke-kvotebelagte sektorer som landbrug, transport og bygninger samt affald kan findes her

Kommissionens pressemeddelelse om deres nye forslag for de ikke-kvotebelagte sektorer kan findes her

Kommissionens forslag til de nye forordninger vedr. drivhusgasemission fra de ikke-kvotebelagte sektorer kan findes via denne side her

CONCITOs diskussion af kommissionens forslag til de nye landespecifikke reduktionsmål og fleksibilitetsmekanismer (især mht. jordbrugssektorens emissioner) kan findes her