Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Inspiration fra udlandet til bedre genbrug og genanvendelse af byggeaffald

19. december 2016
Inspiration fra udlandet til bedre genbrug og genanvendelse af byggeaffald
DAKOFA publicerer nu 4 små idekataloger under overskriften "Europæiske initiativer til øget kvalitet i genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald". Katalogerne indeholder interessante tiltag fundet hos EUs medlemslande, som kan inspirere danske aktører til mere og bedre genanvendelse af byggeaffald. Initiativerne findes under under-overskrifterne:
• Dokumentation og Sporbarhed
• Beton
• Nedrivningspraksis og sorteringsteknologi
• Markedet for genbrugs- og genanvendte byggematerialer

Hvert af de 4 idekataloger indeholder kortfattede oversigter over interessante initiativer, teknologier og metoder.

DAKOFAs projektet og idekatalogerne er baseret på 28 rapporter fra EUs medlemslander, som er udarbejdet i forbindelse med EU Kommissionens projekt "Ressource Efficient Use of Mixed Wastes". EU Kommissionens projekt havde til formål at kortlægge den nuværende situation i EUs medlemslande, samt skabe et udgangspunkt på EU-niveau for at øge genbrug og sikre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald.

Dokumentation og sporbarhed
Markedet stiller i høj grad krav til dokumentation af kvalitet for genbrugt og genanvendte byggematerialer. De initiativer, som er fundet interessante fra andre europæiske lande dækker egentlige lovkrav , vejledninger der skal hjælpe med at  definere EoW-fasen og frivillige certificeringsordninger  og .
 
Beton
Beton udgør en betydelig del af det danske bygge- og anlægsaffald. En forbedring i behandlingen af beton vil derfor gøre en stor forskel for den samlede mængde og kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald i Danmark.  Ideer til løsningsmodeller fra andre EU medlemslande indebærer nye teknologier til knusning af beton samt teknologi til frasortering af urenheder i beton. Derudover er der fokus på industrielle symbioser i betonindustrien, samt fyrtårnsprojekter, der skal vise vejen frem for byggeri med genbrugt beton.
 
Nedrivningspraksis og sorteringsteknologi
Det er under selve nedrivning og den efterfølgende sortering af affaldet, at der skal tages hånd om problematiske stoffer i det danske bygge- og anlægsaffald. Initiativer indenfor nedrivning og sortering omfatter blandt andet guidelines, uddannelse og certificeringer, bæredygtige nedrivningsprotokoller initieret af nedrivningsfirmaer samt nye teknologier med fokus på robotteknologi og sortering vha. luft.
 
Markedet for byggematerialer til genbrug og genanvendelse
Der er i Danmark allerede sket stor udvikling indenfor genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Initiativer fra andre EU lande omfatter blandt andet krav om genanvendte/genbrugte byggematerialer i offentlige Indkøb, samt nye mere holistiske beregningsmodeller, der ikke kun forholder sig til prisen på tilbud, men også vurderer et bygge-tilbud i forhold til fx merværdi og kvalitet.
 
Projektet er udført i samarbejde med Golder Associates og Danish Waste Solutions. Resultaterne og idekatalogerne samt andet relevant baggrundsviden om projektet, er nu tilgængeligt i DAKOFAs Vidensbank for Bygge- og anlægsaffald og kan findes her.

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.