Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: DAKOFA er tilbage på Bornholm

15. juni 2017
DAKOFA er tilbage på Bornholm
Årets Folkemøde på Bornholm er netop skudt i gang og DAKOFA er for tredje år i træk på plænen med et Affalds- og Ressourcetelt. Årets program blev indledt med modeshow og debat.

”Af med klunset – men hvordan?” var årets første debat i DAKOFAs affalds- og ressourcetelt. Second Hand butikken Diva fra Rønne indledte med et modeshow på den røde løber, hvor modeller i alle aldre og størrelser bar alt fra fritidstøj til brudekjoler. Efterfølgende faciliterede DAKOFA en debat om brugte tekstiler og tekstilaffald, hvor både kommune, erhvervsliv og velgørende organisationer var repræsenteret.

Samarbejde skal øge indsamlingen
Det er på nuværende tidspunkt stadig kun omkring halvdelen af alle de tekstiler, der sættes på markedet, som indsamles, og dagens debat blev derfor indledt med en diskussion om, hvordan vi netop kan øge indsamlingen af tekstiler i Danmark. I den forbindelse gjorde panelet det klart, at der uden tvivl er brug for øget samarbejde mellem aktørerne på markedet, og at alle kræfter må i spil, hvis vi skal øge indsamlingen. Det skal være let for borgerne, hvis indsamlingen skal øges! De velgørende organisationer gjorde det klart, at de meget gerne vil i dialog med både kommuner og erhvervsliv for at øge indsamlingen. De har mange års erfaring med indsamlingen og ønsker derfor, at deres erfaring og ekspertise på bedst mulig vis kommer i spil. Samtidig blev der også plads til selverkendelse, idet man blev enige om, at der er behov for, at man bliver bedre til at fortælle om, hvad der sker med de brugte tekstiler, efter de er blevet indsamlet, hvis borgerne skal motiveres til at smide mere i de rigtige beholdere.

Er det direkte producentansvar nøglen til at lykkes med genbrug og genanvendelse?
I debatten blev det imidlertid også tydeligt, at producenterne er nødt til at komme meget mere i spil, og designe tekstilprodukter til genbrug og genanvendelse, hvis netop disse processer overhovedet skal være mulige. Et re-design koncept er ikke meget værd, hvis tekstilerne er af en så dårlig kvalitet, så genbrug simpelthen ikke er muligt, ligesom at en genanvendelsesproces ikke er meget værd, hvis fibrene er af en kvalitet, som simpelthen ikke egner sig til at genanvende. En måde hvorpå man kan fremme det direkte producentansvar kunne eksempelvis være ved at anbringe en chip, som altså kan spore tekstilerne tilbage til producenten, i hvert enkelt stykke tøj.

I panelet stod Jesper Vange Heinzl, Dansk Affald; Isabella Holmgaard, Lifestyle and Design Cluster; Tina Donnerborg, Dansk Røde Kors samt Jette Skov, Frelsens Hær

Årets program fortsætter med debatter om både affaldssektorens organisering og plast i havene samt affaldsmusik.

 

 

 

 

Læs mere i vidensbanken

Tekstiler
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.