Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Cirkulær økonomi er også en kommunal dagsorden

09. maj 2017
Cirkulær økonomi er også en kommunal dagsorden
KL har netop udgivet et nyt inspirationskatalog og DAKOFA afholder konference om emnet.

Den cirkulære økonomi sker ikke af sig selv, og ofte er det politikere, designere, virksomheder og affaldsaktører, der er i fokus, når man taler om, hvem der skal drive den cirkulære dagsorden. Men kommunerne kan også have en ganske central rolle i forhold til at skubbe den cirkulære økonomi i gang. Omstillingen kræver både, at kommunerne sætter ind i forvaltninger, men også, at de fokuserer på samarbejder med både erhvervsliv, borgere og uddannelsesinstitutioner.

Mange af de danske kommuner er imidlertid allerede i gang, og for at hjælpe flere på vej, har KL udarbejdet et nyt inspirationskatalog, hvori der præsenteres en lang række gode eksempler på, hvordan kommunerne kan arbejde med den cirkulære økonomi samt, hvilke potentialer den cirkulære dagsorden kan rumme for kommunerne. Kataloget er delt op under fire overskrifter, som hver især præsenterer et område, hvor den cirkulære omstilling kan indarbejdes hos kommunen, herunder:

1) Strategi, plan og forsyning 
2) Erhvervsudvikling
3) Indkøb og udbud 
4) Byggeri og anlæg

Under de fire overskrifter præsenteres en række cases og eksempler fra både ind- og udland, som kan inspirere kommunerne til at komme i gang. Du kan finde hele inspirationskataloget her.

På DAKOFAs konference den 22. maj tager vi temperaturen på de erfaringer, som en række regioner og kommuner har gjort sig i forhold til at anvende netop denne dagsorden som driver for lokal udvikling i forhold til at skabe både vækst og arbejdspladser samtidig med at nedbringe ressourceforbruget. Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig her.

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.