Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.
Log indNyhed: Cirkulær økonomi - behov for nye politiske styringsinstrumenter?
Nye typer affaldsmålsætninger for ressourceeffektivitet
Under dette styringsinstrument konstateres det, at den klassiske tilgang med bindende genanvendelsesmål, behandlingskrav samt fokus på minimering af miljøskadelige effekter fra affaldsdeponering ikke sikrer en cirkulær økonomi. De nuværende genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet sikrer, at materialerne bliver genanvendt, men ikke, at de genanvendte materialer indgår i nye produkter. Som en start foreslås det derfor, at der på EU-plan introduceres et bindende mål for indholdet af genanvendt plast i nye plastprodukter. Artiklen peger på, at som situationen er i øjeblikket, så er forbrænding af plast stadig meget favorabelt, hvilket betyder, at genanvendelsen er lav for fx plast i elektronikaffald. Ifølge artiklen går plast fra elektronikaffald nærmest udelukkende til forbrænding. Ved, at indføre et mål for indholdet af genanvendt plast vil der komme et betydeligt boost af efterspørgslen efter genanvendt plast med høj kvalitet, og på den måde vil den samlede genanvendelse stige. Den mest stringente lovgivning af denne art er introduceret i Californien, hvor designere er forpligtet til at reducere ressourceforbruget ved designændringer. Det skal ske ved enten at anvende 10% mindre materialeinput eller at sikre sig, at produktet minimum kan anvendes 5 gange, ved at sikre en genanvendelsesrate på 45% eller ved at anvende 25% genanvendte materialer i det nye produkt. I Californien har denne regulering været stærkt kritiseret for at være for bureaukratisk samt vanskelig at håndhæve, men i artiklen peges der på, at trods disse kritikpunkter så har reguleringen ført til en signifikant stabilisering af markedet for høj kvalitet HDPE affaldsprodukter. I artiklen peges der endvidere på bygge- og anlægssektoren som en af de sektorer, hvor et krav til anvendelsen af genanvendt plast ville være oplagt, da sektoren typisk anvender store mængder ikke-synligt plast, hvilket betyder, at farveproblematikken kun spiller en mindre rolle.
Bindende eco-designstandarder for genbrug og reparationsmuligheder
Under dette styringsinstrument hævdes det, at der i dag ikke er de rette incitamenter for eco-design, og at dette bl.a. skyldes at producenterne, forbrugerne og genanvenderne ikke har sammenfaldende interesser. Derved hævdes det, at bindende eco-designstandarder for genbrug og reparationsmuligheder vil få designerne til at tænke i adskillelsesmulighederne for produktet samt på muligheden for genfremstilling. Set i lyset af, at mere end 80% af produkters miljøpåvirkning bestemmes i designfasen, er bindende krav til designet, ifølge artiklens forfattere, værd at overveje. Der findes dog ikke konkrete erfaringer med bindende krav til design, men der henvises til, at man kan sammenligne med instrumenter anvendt i energisektoren, hvor der er gode erfaringer at hente med bindende eco-design standarder for energirelaterede produkter med det formål, at reducere energiforbruget. Selv om eco-design direktivet i dag indeholder en lang række miljømæssige aspekter, som energi, vand og ressourceforbrug er de fleste af kravene primært fokuseret på energieffektivitet i forbrugsfasen.
Individuelle producentansvarsordninger
De individuelle producentansvarsordninger er ifølge artiklen interessante i et system, hvor virksomheder kun bærer omkostninger, som er relateret til virksomhedens egne produkter på markedet. Dette vil skabe en direkte feedback mellem produktdesignerne og affaldssektoren, og dermed skabe et incitament for producenten til at designe til genanvendelse og reparation, idet det vil minimere omkostningerne for slutbehandlingen.
I artiklen konkluderes det, at den nuværende EU-lovgivning på affaldsområdet, også selv om den var fuldt implementeret i alle lande, ikke kan stå alene når det gælder omstillingen fra affald til ressourcer. Man peger på, at de fleste politiske tilgange i EU ikke sikrer en implementering af affaldshierarkiet og dermed heller ikke en systematisk ressourceeffektivitetstilgang og en livscyklustænkning. For fremtiden vil generering, styring og spredning af information være en nøgleudfordring for at kunne lukke de ønskede materialekredsløb, reducere behovet for ressourcer og effektivisere EU’s ressourceforbrug. Forbedret informationsflow mellem produktionssektoren (som adresseret ved et individuelt producentansvar og eco-design instrumentet) og end-of-life fasens aktører (som adresseret ved nye affaldsmål) er absolut essentielt, særligt i tider med lave råvarepriser, og et stærkt politisk ønske om at skabe arbejdspladser i Europa. Det fremhæves endvidere, at der er behov for udvikling af innovative instrumenter med et dynamisk perspektiv på affaldshierarkiet, og spørgsmål som disse burde kunne besvares: hvornår kan det betale sig at forbygge affald? I hvilke regioner og lande er den tekniske infrastruktur for affaldsbehandling på et så højt kvalitetsniveau, at det er mere fornuftigt at genanvende? Nødvendigheden af at overveje og kunne besvare alle disse aspekter er ifølge artiklens forfattere en nødvendighed, som netop understreger, hvor vigtigt det er, at man i fremtiden gør brug af et integreret og et konsistent mix af politiske instrumenter.
Baggrundsmateriale:
