Kursus: Cirkulær Jordhåndtering – reducering, genanvendelse og nyttiggørelse af jord i 2024

VENTELISTE. I Danmark har der gennem de seneste mange år været et stort pres på anvendelsen af råstoffer. Det har betydet, at mange råstofgrave er udtømte og lukkede. Endvidere er der et voksende fokus på cirkularitet og CO2-reduktion, og der er derfor behov for at anvende alternative materialer og metoder - og dermed tænke i nye, alternative baner.

Udsolgt

Kurset er udsolgt. Du kan komme på venteliste, hvis nogen hopper fra eller for at blive kontaktet, når kurset gentages. Send mail til mc@dakofa.dk 

Hvert år håndteres store mængder overskudsjord i Danmark, og det kan være svært at gennemskue, hvordan den bedste økonomiske og miljømæssige håndtering opnås. Hvordan kan de store mængder overskudsjord erstatte brugen af råstoffer? Det kræver en strategisk tilgang, indsigt i komplicerede regler og ikke mindst en korrekt håndtering af overskudsjorden.

På dette 2-dages kursus lærer du om strategiske, tekniske og juridiske værktøjer til cirkulær jordhåndtering. Det gennemgås også, hvordan du konkret kommer i gang med at reducere brugen af primære råstoffer i dine anlægsprojekter ved brug af kalkstabiliseret jord, fx ved etablering af egen ressourceplads. Du vil møde forskellige aktører og høre, hvordan en jordsag ser ud fra deres plads i håndteringskæden.

Kurset tager udgangspunkt i nødvendigheden af rettidig planlægning af håndtering af overskudsjord som en ressource. De juridiske rammer for anvendelse af jord på stedet, klassificering af jord som affald, jordflytning og nyttiggørelse af jord gennemgås, og vi skal arbejde med alle de nødvendige tekniske redskaber, der bringes i spil, herunder f.eks. prøvetagning og klassificering.

Det får du med hjem fra kurset:
Inspiration til at se jord som en værdifuld ressource:

  • Øje for de økonomiske og miljømæssige fordele ved at planlægge jordhåndtering i god tid.
  • Overblik over de juridiske rammer for jordhåndtering og samspillet mellem de relevante regelsæt.
  • Forståelse for samspillet mellem de vigtigste regler, herunder navnlig affaldsreglernes betydning for håndtering af jord.
  • En solid indsigt i hvordan du arbejder med jord som en ressource.
  • Hvorledes kommer jeg i gang med at etablere en ressourceplads.
  • Viden om de tekniske discipliner som f.eks. prøvetagning, analyse og klassificering af jord.
  • Juridiske aspekter ved nyttiggørelse af jord, som er affald.
  • Forståelse og indsigt i forskellige aktørgruppers opgaver med jordflytning.
  • Et netværk af kollegaer, som arbejder med jord.
  • Besigtigelsestur til eksisterende ressourceplads (husk sikkerhedssko/solidt fodtøj)

Målgruppe:
Kurset henvender sig til:

  • Forsyninger og bygherrer som ønsker at reducere brugen af råstoffer og erstatte dem med anvendelse af overskudsjord
  • Kommuner, som gerne vil arbejde med strategisk planlægning af cirkulær jordhåndtering og mulighederne i udbudsmaterialet
  • Rådgivere, som hver dag rådgiver kunder om økonomisk og miljømæssige gode løsninger for jordhåndtering
  • Entreprenører og modtageanlæg som i praksis ofte skal sikre, at overskudsjord klassificeres, håndteres og nyttiggøres efter reglerne. Folk, som arbejder med planlægning af jordhåndtering i forbindelse med byggesager

Undervisere:

  • Søren Helt Jessen, NIRAS
  • Caroline Hejlesen, JUN Hejlesen & Hansen
  • Jacob Brandt, Codex Advokater
  • Facilitator: Morten Carlsbæk, Dakofa

   Baggrunds- og undervisningsmateriale til kurset oploades her på siden.

Max. antal deltagere i kurset er 25 (fordeles efter først til mølle princippet)

Særlige problemstillinger?
Hvis du er særlig interesseret i et emne eller sidder med en konkret problemstilling, som du gerne vil have, at vi tager op på kurset, så sig til ved at sende en mail til Morten Carlsbæk mc@dakofa.dk. Vi vil så sørge for, at din forespørgsel kommer med på kurset.

OBS - hotel og forplejning
Bemærk, at deltagerprisen er med fuld forplejning men uden overnatning, hvilket deltagerne selv skal bestille og betale for separat. Det anbefales deltagerne at booke overnatning på samme hotel for at fremme mulighederne for networking og evt. sparring. Tjek hotel ’Carlton 66 Guldsmeden’, Vesterbrogade 66, 1620 København V eller evt. hostel ’City Hub’, Vesterbrogade 97B, 1620 København V.

Program

Dag 1: Mandag d. 28. oktober

9:00-9:30
Velkomst, kaffe og croissant, og introduktion til programmet

v. Morten Carlsbæk, Dakofa

9:30-10:15
Den overordnede strategi og plan for cirkulær jordhåndtering

Al jordhåndtering begynder med en strategi for jordhåndtering, som i de konkrete situationer udmøntes i en plan. Hvordan kommer jeg i gang med cirkulær jordhåndtering? Jordstrategi for en kommune, virksomhed eller forsyning. Med udgangspunkt i et konkret eksempel gives en introduktion til, hvordan jordstrategier og -planer er grundlaget for, at jord håndteres miljømæssigt, ressourcemæssigt og økonomisk optimalt.

v. Søren Helt Jessen, NIRAS

10:15-10:30
Pause og kaffe
10:30-11:00
Planlægning, indledende undersøgelser og udbud

En forudsætning for cirkulær jordhåndtering i det enkelte projekt er planlægning herunder udførelse af indledende undersøgelser med fokus på jordens forureningsgrad og geotekniske egenskaber. 

Hvilke forundersøgelser skal udføres og hvordan planlægges den videre jordhåndtering i projektet?

Hvordan kan et cirkulært udbud til rådgiver og entreprenører udformes?

v. Søren Helt Jessen, NIRAS

11:00-12:00
Nyttiggørelse og genanvendelse af overskudsjord del 1: Forundersøgelser

Forundersøgelser i forbindelse med at vurdere overskudsjordens potentielle for genindbygning. 

Alternative materialer kan være alt fra stabilisering af naturmaterialer til genbrugsmaterialer og restprodukter. Det betyder at bygherre, rådgiver og entreprenør skal være endnu bedre til at stille de nødvendige krav ud fra kendskab til lokale ressourcer. En lokal ressource er f.eks. kalkstabiliseret lerjord. Ved at kalkstabilisere våd lerjord, bliver behovet for udskiftning mindre, da ikke indbygningsegnede materialer bliver anvendelige, samtidig med at de opnår en større bæreevne og styrke.

v. Caroline Hejlesen, Jun Hejlesen & Hansen

12:00-12:45
Frokost i kantinen
12:45-13:45
Nyttiggørelse og genanvendelse af overskudsjord – del 2: Ressourceplads

Etablering af ressourceplads, herunder krav til rådgivere og entreprenører

v. Caroline Hejlesen, Jun Hejlesen & Hansen

13:45-14:00
Pause, kaffe og kage
14:00-14:15
Introduktion til konkret jordhåndteringsopgave og øvelse

v. Søren Helt Jessen, NIRAS

14:15-16:00
Øvelse – arbejde i grupper a 4-5 personer

Vejledning v. Caroline og Søren

16:00-17:00
Fremlæggelse og diskussion af øvelsen, afrunding af dagen

Facilitering v. Morten

17:30-20:00
Fælles middag på restaurant Holly

Middag er inkluderet i kursusprisen.

Holly, Vesterbrogade 149, 1620 København V (lige ved siden af Dakofa)

Dag 2: Tirsdag d. 29. oktober

8:30-9:00
Præsentation af dagens program, herunder besigtigelsesturen, kaffe og croissant

v. Morten Carlsbæk, Dakofa

9:00-9:45
At være eller ikke være affald, det er jord.

Se også kursusmaterialet "Bog Kap 7".

v. Jacob Brandt, Codex Advokater

9:45-10:00
Pause og kaffe
10:00-11:00
Regler for jordhåndtering og jord, jordflytning samt anvisning af jord som affald

Se også baggrundsmaterialet "Udvalgte juridiske spørgsmål ved håndtering af jord og etablering af jord- og ressourcepladser i forbindelse med fjernvarmearbejder" fra 1. oktober 2024.

v. Jacob Brandt, Codex Advokater

11:00-12:00
Cirkulær jordhåndtering i forbindelse med udførelse af projektet samt prøvetagning og klassificering

Jordhåndteringsplan. Få styr på aftaler med alle jordaktører.

Hvordan prøvetages og klassificeres jorden?

v. Søren Helt Jessen, NIRAS

12:00-12:45
Frokost i kantinen
12:45-13:30
Fælles transport (eller egen bil) til besøgsstedet
13:30-16:00
Besigtigelsestur til NORRECCO og KMC i Københavns nye bydel Nordhavn

Først skal vi skal se NORRECCO’s nye vaskeanlæg til jord og deres øvrige aktiviteter på området (Kattegatvej 25, 2150 Nordhavn). Bagefter besøger vi Københavns Miljøcenter Nordhavn (Nordsøvej 4, 2150 Nordhavn), som anvender overskudsjord til indvinding af havarealer til brug for nye byområder.

16:00-16:45
Fællestransport tilbage til Østerport St., Hovedbanegården og Dakofa

Hvornår

Start: 28. oktober 2024 - kl. 09.00
Slut: 29. oktober 2024 - kl. 16.45

Hvor

Dakofa
Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal1620 København V.

Deltagergebyr

Pris medlemmer, ekskl. moms (uden overnatning)
DKK 5.000,00
Pris ikke-medlemmer, ekskl. moms (uden overnatning)
DKK 11.000,00

NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Download program
Se deltagere

Tags

Jord
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.