Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: CBS arbejder med OPP, innovation og bæredygtig transformation. Ny Ph.D. følges op af et seminar.

31. august 2015
CBS arbejder med OPP, innovation og bæredygtig transformation. Ny Ph.D. følges op af et seminar.
CBS, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, fortsætter forskning, udvikling og netværkssamarbejdet inden for offentlig privat samarbejde. Den 8. september afholder CBS et seminar om partnerskaber og affaldshåndtering mellem miljø og økonomisk effektivitet.

Seminaret den 8. september ligger i forlængelse af Sofie Dams Ph.D. forsvar den 24. august om, hvordan forskellige affaldsselskaber- og organisationer bruger forskellige former for offentlige-private partnerskaber. Hendes afhandlingen har fokus på, hvordan anvendelse af offentlige-private partnerskaber kan have relevans for kommuner og affaldsselskaber. Den inddrager erfaringer og cases fra Danmark og England og indeholder gode beskrivelser af de forskellige former for OPP og deres (politiske) baggrunde i de to lande. Ph.D. projektet er blevet finansieret af Københavns Kommune, Århus Kommune og Vestforbrænding. Blandt konklusionerne i afhandlingen er:

  • OPP har potentiale og relevans for innovation og bæredygtig forandring inden for affaldssektoren, men der er også flere udfordringer.
  • OPP har et unik potentiale for innovation ved at blande hierarkiske, markedsmæssige og netværksstyrede strategier.
  • Forskellige typer af OPP har forskellige formål og forskellige muligheder - villighed og åbenhed er vigtig for at opnå positive resultater.
  • Der skal være opmærksomhed på eksisterende begrænsninger og restriktioner, som kan skyldes lovgivning, aktørernes gamle roller og adfærdsmønstre og diverse bindinger gennem afholdte investeringer, kontrakter mv.
  • Offentlige organisationer kan anvende en strategi om at indgå i forskellige typer OPP for at få større kendskab til og erfaringer med mulighederne gennem OPP.
  • OPP er ikke i sig selv en garanti for større bæredygtighed inden for affaldssektoren.

Program og mulighed for tilmelding til seminaret tirsdag den 8. september kl. 13.00-15.00 på CBS Frederiksberg kan findes her

Ph. D afhandlingen kan findes her

Mere information om CBS’ arbejde med OPP, inkl. mulighed for et nyhedsbrev hvert kvartal, kan findes her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.