Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: "Bygge- og anlægsaffald skal forvaltes som en ressource"

27. september 2017
"Bygge- og anlægsaffald skal forvaltes som en ressource"
- dette bør være én af visionerne i den kommende nationale affaldsplan 2019-2024 og var blot ét af de mange indspark, som blev formuleret under DAKOFAs paneldebat på årskonferencen den 21. september 2017 i Billund.

Debatten om bygge-og anlægsaffald blev indledt af Erik Lauritzen, Lauritzen Advising, formand for DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald, som gav sit indspark til den kommende nationale affaldsplan 2019-2024. Efterfølgende blev en plenumdebat kickstartet ved Henrik Grand Petersen, RGS Nordic, Søren Nielsen, Vandkunsten og Jørgen Damgaard, Vejle Kommune, som hver gav deres indspark.

Opsamling på debatten
Bygninger skal ses som ophobede materialelagre, og der er er brug for at skabe et overblik over potentialet i bygge-og anlægsaffald samtidig med, at der bør fokuseres på at understøtte et marked for genbrug og genanvendte materialer. Et marked som evt. understøttes ved hjælp af økonomiske instrumenter, såsom afgifter på virgine råstoffer, belønning via fx en afgiftsreduktion ved brugen af genanvendte materialer eller ved indførelsen af et skattefradrag for miljørigtige investeringer for bygherre. Dette marked skal dog være ledsaget af sikkerhed i form af kvaliteter, dokumentation og forsyningssikkerhed. Endvidere blev der efterspurgt, at det offentlige går forrest, når det gælder byggeri og renovering. Der er brug for demonstrationsprojekter, hvor der lægges vægt på dialog og debat i mellem alle aktører i værdikæden.

Når affald oparbejdes til et produkt sker der en transformation, hvor en given affaldsmængde bliver til et produkt, og  om netop denne transformation, fra affald en ressource, hersker der i dag usikkerhed. Der var stor enighed om, at det er vigtigt, at der i fremtiden indføres en klar skelnen mellem affald og ressourcer. Der blev peget på, at der er behov for grænseværdier og dokumentation etc. Endvidere blev der efterspurgt et lovkrav om, at udtage materialer til direkte genbrug, for på den måde at sikre, at ressourcerne ”reddes” på højeste niveau i affaldshierarkiet.

Forsyningssikkerheden ansås ligeledes for værende afgørende for, at der kan etableres et velfungerende marked. I den forbindelse blev det nævnt, at det er vigtigt, at der indføres nationale krav om ressourcekortlægning og selektiv nedrivning. Selektiv nedrivning kan skabe tilstrækkelige mængder med ordentlig renhedsgrad. Med andre ord, så var kvalitet et nøgleord for debatten om genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald.
 
Se alle præsentationerne fra dagen her på DAKOFAs hjemmeside.


Læs mere i vidensbanken

Bygge- og anlægsaffald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.