Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: DAKOFA på Building Green 2017

05. oktober 2017
DAKOFA på Building Green 2017
Den 1.-2. november løber messen for bæredygtigt byggeri Building Green endnu gang af stablen i Forum i København. Igen i år vil DAKOFA være at finde med en stand, og med en "VIP-discussion", som arrangeres og afholdes i samarbejde med Dansk Beton. Her følger vi op på sidste års session, der var med til at sætte gang i et langsigtet arbejde med fokus på genanvendelse af beton til produktion af ny beton i Danmark.

På sidste års session på Building Green havde DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald samlet aktører fra værdikæden for beton, for at diskutere muligheder og barrierer for at genanvende betonaffald som tilslag i ny beton. Forud for debatten havde den hollandske genanvendelsesvirksomhed Theo Pouw, som er specialiseret i at producere og afsætte beton med op til 50 % tilslag af betonaffald, holdt oplæg om, hvordan man i Holland både teknisk og økonomisk har sikret en fornuftig forretning på området.

Oplægget fra Theo Pouw, og den efterfølgende debat med aktører som Arkitekt virksomheden Lendager Group, Byggeri København i Københavns Kommune, DK beton A/S og Dansk Belægningsteknik satte gang i en livlig diskussion på sessionen, hvor en af hovedkonklusionerne var

"

…at nøglen til kvalitet i genanvendelsen af beton som tilslag til ny beton ligger i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem værdikædens aktører - bygherrer, arkitekter, betonproducenter, affaldsbehandlere, nedrivere, entreprenører og rådgivere.

Læs hele nyheden fra sidste års session på Building Green her.

Studietur til Holland - erfaringer og mere samarbejde

I forlængelse af erfaringer og konklusioner fra Building Green 2016, tog DAKOFA, i samarbejde med Dansk Beton, initiativ til en studietur til Holland for at blive klogere på de forhold som gør, at Holland står stærkt på denne dagsorden. Formålet var også at fremme samarbejdet og ikke mindst forståelsen for udfordringer og barrierer blandt aktører på tværs af sektorer og i værdikæden for beton. Deltagerne på studieturen talte nedrivere, arkitekter, centrale og lokale myndigheder, affaldsbehandlere, bygherrer og betonproducenter.

Gruppen, som deltog på studieturen, er efterfølgende mødtes med den intension at udarbejde en skitse til en handlingsplan for, at genanvendelse af betonaffald til produktion af nyt beton på et tidspunkt kan blive en god forretning – både miljømæssigt og økonomisk. Gruppen vil endvidere arbejde på at bidrage til at fremlægge et solidt fagligt grundlag for at kunne træffe de beslutninger, der vil være nødvendig undervejs.

Læs mere om udbyttet af studieturen her.

Fra betonaffald til sekundære råstoffer

Med udgangspunkt i erfaringerne fra studieturen til Holland vil DAKOFA sammen med Dansk beton på årets Building Green vil vi forsøge at komme et skridt nærmere at kunne pege på konkrete tiltag, som branchen er enige om, og som understøtter udviklingen mod mere genanvendelse af beton. Med sessionen Cirkulære økonomi i byggesektoren - fra betonaffald til sekundære råstoffer håber vi at kunne skabe et bredt forankret samarbejde om udvikling og udforskning af de muligheder, der ligger i Danmark for bedre genanvendelse af beton som en sekundær ressource til nyt byggeri.

Læs blogindlægget fra DAKOFAs formand for netværk for bygge- og anlægsaffald Erik Lauritzen, om baggrunden for, og formålet med, sessionen på Building Green.


Vi ses den 1. november på Building Green i Forum til VIP-discussion kl. 10.45 
Besøg os også på vores stand, nummer 141.
 


Se programmet for DAKOFA og Dansk Betons session samt hele programmet for Building Green her.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.