Nyhed: Brug af ikke-økonomiske kriterier i forbindelse med udbud

Brugen af ikke-økonomiske kriterier i forbindelse med offentlig udbud er et område, som bliver stadigt vigtigere. Tillægger man andre end de økonomiske kriterier en værdi, vil resultatet ofte kunne bidrage til bedre indkøb med eksempelvis bedre kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og øget samfundsansvar. Ifølge den nye vejledning vil man i øvrigt som oftest stadig kunne opnå en effektiv priskonkurrence, selv om prisen blot tildeles eksempelvis halvdelen af vægtningen.

Erfaringer fra hele Norden
Som grundlag for den nye vejledning inviterede man aktører fra Norge, men også fra Danmark og Sverige, til at byde ind med erfaringer på området. Denne indledende runde resulterede i 45 forskellige eksempler på brug af ikke-økonomiske kriterier. Ved gennemgangen af disse, herunder særligt ti udvalgte eksempler, gjorde man sig en række erkendelser, herunder bl.a., at:

• der er stor variation i brugen af ikke-økonomiske kriterier og hvordan disse vægtes i udbuddene. De ikke-økonomiske kriterier vægtes fra alt mellem 0-80%, men der er en generel trend til at flere tager de ikke-økonomiske kriterier i brug og, at de vægtes med omkring 50%.
• vægtningen af ikke-økonomiske kriterier medfører, at mange leverandører tænker mere innovativt og at de strækker sig for at præsentere bedre løsninger.
• der på nuværende tidspunkt kun er få udbydere, som har fokus på samfundsansvar og som inkluderer kriterier i forbindelse med sociale og etiske forhold. Det vil være naturligt, at leverandørerne tvinges til at stille krav bagud i værdikæden og at disse følges op, både når det gælder sporbarhed, menneskerettigheder og sociale forhold.

Konkrete idéer til udarbejdelse og vurdering af ikke-økonomiske kriterier
Med disse ovenstående, samt en række øvrige erkendelser, undersøgte man dernæst det juridiske handlerum for at anvende ikke-økonomiske kriterier i udbudsprocessen. Denne analyse er naturligvis udarbejdet med udgangspunkt i norske love og rammer og kan således ikke nødvendigvis direkte overføres til danske forhold.Til gengæld er der stadig masser af god inspiration at hente i forhold til mere generelle anbefalinger til, hvordan de ikke-økonomiske kriterier kan indarbejdes, vægtes og vurderes i et konkret udbud såvel som konkrete idéer til kriterier. Her foreslås det eksempelvis, at man i forbindelse med udbud for indsamling til affald ser på kriterier som den oplevede kvalitet ifm. tidligere udbud (referencer), udslip af klimagasser og/eller brug af biogas og elbiler samt tiltag for at have kontrol med arbejdsforhold og etiske retningslinjer. I forbindelse med transport og behandling af restaffald kan man eksempelvis indhente en redegørelse for driftssikkerhed og regularitet (som kan være ekstra relevant ifm. eksempelvis højtider) samt den samlede miljøbelastning ifm. transport af affald til forbrænding, mens man i forbindelse med transport og behandling af madaffald kan fokusere på produktionen af biogas og/eller gødning samt udnyttelsen af restprodukter.

I slutningen af rapporten præsenteres en række cases fra hele norden, som både beskriver udformningen af udbudskriterierne, hvordan de vurderes og vægtes samt en kort beskrivelse af de opnåede resultater samt erfaringerne i forbindelse med processen.

Du kan finde hele rapporten her

DAKOFA afholder i samarbejde med CLEAN et seminar om erfaringerne med nye udbudsformer og partnerskaber om byggeaffald. Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig her.