Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Borgerforslag om klimalov i Folketinget

26. februar 2019
Borgerforslag om klimalov i Folketinget

Folketinget førstebehandlede den 26. februar et borgerforslag om en klimalov. Der er elementer i forslaget, som skal være med til at sikre klarhed for virksomheder og kommuner om den nødvendige retning for og hastighed i omstillingen mod CO2-neutralitet. Forslaget skal desuden styrke samspillet med kommunerne og deres forpligtelse til at medvirke til at nå de nationale mål og delmål.

Der har været meget omtale i medierne om et nyt borgerforslag om en klimalov, som indenfor kort tid opnåede tilstrækkeligt med underskrifter til, at det omfattes af Folketingets egen forpligtigelse til at diskutere og behandle forslaget på tinge. Behandlingen skal vise, om der er flertal for at fremsætte forslag til lovgivning i overensstemmelse med indholdet i borgerforslaget. Borgerforslaget havde 1. behandling i Folketinget den 26. februar under titlen beslutningsforslag "B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag)". 

Affaldssektoren er i høj grad en del af hele klimadebatten, og bevidsthed om og udvikling hen mod klimaneutralitet er vigtig for sektoren, som arbejder stadig mere med cirkulær økonomi. Intentioner og indhold i beslutningsforslag B 96 er en del af grundlaget for diskussionen om vejen mod klimaneutralitet.

Borgerforslaget ønsker, at der indgår hovedelementer i en (ny) dansk klimalov, som ikke "kun" vedrører den overordnede nationale danske retning for indsatsen på klimaområdet. Kommuner og virksomheder er - på linje med politikere og borgere - omtalt flere steder i forslaget, som derfor kan have direkte betydning på lokalt plan, hvis et flertal i Folketinget støtter en ny klimalov med (dele af) det ønskede indhold. 

Oversigt over indholdet i forslaget (uddrag af forslagsteksten):

Danmark har brug for en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats. Klimaloven skal indeholde følgende:

1) Danmark skal yde sit bidrag til at nå Parisaftalens mål

…Det uafhængige Klimaråd, der blev etableret i 2014, skal analysere, hvor store udledninger Danmark samlet set kan have frem mod 2050 og stadig leve op til Parisaftalen. Samtidig skal rådet vurdere, hvornår Danmark skal nå et mål om netto-nul-udledning. Analysen bør tage afsæt i, at den globale temperaturstigning skal holdes på maksimalt 1,5 grader, og i et forsigtighedsprincip i forhold til de risici, der er forbundet med at udskyde handling i forventning om fremtidige teknologiske fremskridt... 

2) Der skal sættes 5-årige delmål mindst 15 år frem

…Klimaloven (bør) skabe et styringssystem med budgetter, som både staten og kommunerne skal overholde – i dette tilfælde for maksimal udledning af klimagasser. CO2-budgetterne skal fastsættes, så de bidrager til opfyldelsen af det langsigtede klimamål om netto-nul-udledning via en glidende reduktionssti frem mod målet… Delmålene skal sikre klarhed for politikere, virksomheder, kommuner og borgere om den nødvendige retning for og hastighed i omstillingen og dermed, at der er et konstant fokus på klimahandling blandt alle aktører.

3) Klimahensyn skal integreres i andre politikker

Loven skal fastslå, at reduktion af drivhusgasser er et tværgående hensyn, der bør indgå i alle relevante politikker på tværs af ministerier og være et centralt mål for det danske samfund. Der bør derfor også sættes delmål for de vigtigste drivhusgasudledende sektorer: energi, landbrug og transport. I forbindelse med egne nye lovforslag bør regeringen sikre, at der udarbejdes en særskilt beregning af et forslags konsekvenser for klimaet… Endelig skal loven styrke samspillet med kommunerne, så disse får klare signaler om klimapolitikkens retning og deres forpligtelse til at medvirke til, at de nationale mål og delmål nås…

4) Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed

…Rådet skal bl.a. opgøre det danske CO2-budget og vurdere, hvilke danske klimamål der bør sættes. Netop dette er en central opgave for den britiske »Committee on Climate Change«, i hvis billede det danske Klimaråd blev skabt. I Storbritannien skal regeringen desuden afgive en mere omfattende klimaredegørelse og specifik opfølgning på det britiske klimaråds anbefalinger, end tilfældet er i Danmark.

5) Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger

…Konkret bør klimaloven pålægge regeringen at udarbejde og løbende opdatere en klimateknologisk innovationsstrategi, som identificerer centrale forskningsområder, og som sikrer flerårige offentlige forskningsbevillinger, der afspejler områdets betydning for dansk økonomi.

6) Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik

... at søge at skærpe EU’s klimamålsætning for 2030, så den kommer i overensstemmelse med 1,5-gradersmålet; ... at Danmark vil arbejde for, at EU og andre rige lande lever op til forpligtelsen fra COP15 og i Parisaftalen om at støtte ulandene... 

Forslagsteksten, inklusiv bemærkninger, i beslutningsforslag "B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag)" kan hentes her 

Tidsplanen for behandlingen og folketingets forhandlinger om forslaget kan læses her 

Førstebehandlingen blev afsluttet med at vedtage at henvise forslaget til (videre behandling i) Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.