Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Blandede erfaringer med at energinyttiggøre shredderaffald – påvirker det ressourcestrategiens forventede effekter? Hør mere på DAKOFA seminar 3. juni

26. maj 2015
Der deponeres store mængder af shredderaffald i Danmark. Ressourcestrategien arbejder for, at der i 2018 skal nyttiggøres mindst 70 % af shredderaffald (heraf mindst 10 % genanvendes) og højest 30 % deponeres. Flere gennemførte projekter om emnet indgår i seminaret den 3. juni 2015 kl. 9.00-12.30, der afholdes på Frederiksberg.

Et af emnerne omhandler undersøgelse af, om diesel- og oliekulbrinter (TPH) indholdet i shredderaffald skyldes diesel- og olieforureninger, eller om TPH-analyseresultater er påvirket af bidrag fra bl.a. plast. Der er i den forbindelse udarbejdet en vejledning til kommuner, shreddervirksomheder og andre aktører om, hvordan der bør prøvestages, analyseres, fortolkes og afrapporteres for indhold af TPH. Miljøstyrelsen har offentliggjort undersøgelsen som Miljøprojekt nr. 1662, 2015 "Klassificering af shredderaffald ud fra indhold af kulbrinter", som kan findes her 

Et andet projekt har afdækket konsekvenserne for slagge, når der tilføres metalholdigt shredderaffald til forbrænding. Et litteraturstudie gav input til opstilling og modellering af relevante scenarier for, hvordan affaldets sammensætning kan antages at blive, såfremt shredderaffald (eller metalimprægneret træaffald) forbrændes. Det konkluderes, at metallerne i vid udstrækning genfindes i slaggen som frit metal, dog er kvaliteten af metallerne efter forbrændingsprocessen ikke vurderet. Der henvises til Miljøprojekt nr. 1654, 2015 ”Vurdering af metalholdigt affald til forbrænding - afdækning af konsekvenserne for især slagge af øget tilførsel af metalholdigt affald til forbrænding”, som kan findes her.

Som opfølgning på projektet om forbrænding af metalholdigt affald planlægger Miljøstyrelsen i 2015 at igangsætte et projekt, der ved hjælp af forbrændingsforsøg med shredderaffald, skal give yderligere viden om mulighederne for at udsortere og genanvende metaller efter forbrændingsprocessen. Aktuelt har to danske anlæg, Måbjergværket og Reno-Nord, tilladelse til brænde shredderaffald. Endelig er status for det afsluttende 2. år i det af Miljøstyrelsens nedsatte partnerskab for shredderaffald opgjort i Miljøprojekt nr. 1632 fra 2015, som kan findes her 

Miljøstyrelsen har udgivet en vejledende udtalelse vedr. klassificering af shredderaffald som farligt eller ikke-farligt affald” fra 27. marts 2015, som kan findes her   Desuden udsendte styrelsen den 6. februar 2012 en vejledende fortolkning ”Bidrag til Miljøstyrelsens sagsbehandling i relation til miljøgodkendelse af anlæg til forbrænding af shredderaffald” om, hvornår shredderaffald kan betegnes som forbrændingsegnet affald (fortolkningen forventes på sigt at blive erstattet af regulering). Den vejledende fortolkning kan findes her 

Program og tilmeldingsmulighed for seminaret den 3. juni "Er nyttiggørelse af shredderaffald muligt i praksis?" kan findes her

Til orientering, så afholdes der samme sted kl. 13.00 møde i DAKOFAs Energi- og klimanetværk, som indledes med frokost fra kl. 12.30. Program og mulighed for tilmelding til netværksmødet (kun for DAKOFA medlemmer) findes via dette link 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.