Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Afslutning af efterbehandlingstiden på deponeringsanlæg

25. juni 2015
Afslutning af efterbehandlingstiden på deponeringsanlæg
Miljøstyrelsen har netop publiceret en ny rapport om afslutning af efterbehandlingstiden på deponeringsanlæg. Projektet er et skridt i retningen af at fastlægge kriterier og metodik for at kunne vurdere, hvornår et deponeringsanlæg ikke længere udgør en risiko for det omkringliggende miljø. Projektet giver endvidere et bud på en overordnet tilgang til at vurdere varigheden af efterbehandlingsperioden.

 

Der tages med dette projekt fat på en af de største udfordringer, som de danske deponeringsanlæg står over for. Nedlukning og efterbehandling af et deponeringsanlæg er forbundet med betydelige omkostninger, som skal sikres inden nedlukning af anlægget gennem den såkaldte sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelsens størrelse fastsættes i dag på grundlag af godkendelsesmyndighedens skøn over de samlede udgifter til opfyldelse af miljøgodkendelsens vilkår om nedlukning og efterbehandling. Efterbehandlingsbehovet antages som hovedregel at være 30 år, men meget tyder på, at efterbehandlingsperioden for de fleste deponeringsanlæg kan få en varighed, som rækker væsentligt ud over de 30 år.

Denne usikkerhed er ensbetydende med en stor økonomisk usikkerhed for deponiejerne, da det kan betyde, at der i deponiets aktive fase ikke hensættes tilstrækkelige midler til efterbehandling. Dertil kommer, at vi i Danmark allerede har deponeringsanlæg i efterbehandling – anlæg hvor der ikke er opsparet penge til efterbehandling, og som derfor hvert år koster en ikke ubetydelig sum penge for anlægsejerne.

Der er således et stort behov for, at der fastlægges kriterier og principper for at estimere efterbehandlingsperiodens længde.

Hent rapporten her på Miljøstyrelsens hjemmeside

Se også oplæggene fra DAKOFAs seminar om ”hvad koster det at deponere affaldher.

 

 

Læs mere i vidensbanken

Deponering
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.