Nyhed: Affaldsforebyggelse i byggeriet

Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af national og international litteratur samt interviews af branchens aktører.

I 2014 genererede bygge- og anlægssektoren ifølge de officielle statistikker ca. 4,1 mio. tons bygge- og anlægsaffald, hvoraf 87% blev genanvendt. 

Affald fra nybyggeri

Renovering og nedrivnings aktiviteter er ansvarlig en betydelig del af bygge- og anlægsaffaldet, men også ved nybyggeri produceres affald i form af fraskæringer, emballage, ubrugte materialer o.lign. Der peges i rapporten på, at dette affald er særlig interessant, da der er klare økonomiske og miljømæssige fordele for at forhindre det.

Affald fra nybyggeri menes at udgøre 3-8% af de bestilt materialer. Tallene er fremkommet baseret på interviews og litteraturstudie. Flere mente dog, at det ikke er ualmindeligt at bestille omkring 10% flere materiale end nødvendigt for at sikre en tilstrækkelig mængde på stedet. Det opleves at tidspres ofte fører til øget spild af nye materialer. Det er også erfaringen, at design ikke altid støtter affaldsforebyggelse. Dertil kommer, at materialerne kan blive beskadiget på stedet eller under anvendelsen. I undersøgelsen peges der på, at planlægning af ​​logistik og lagring samt anvendelse af præfabrikerede elementer kan hjælpe med at reducere spild. Det er typisk entreprenøren, der har ansvaret for forvaltning af materialerne på byggepladsen, og han har sjældent har noget incitament til at gøre bedst mulig brug af overskydende materiale. Nogle produkter kan returneres til leverandørerne, men det sker sjældent i praksis.

Det fremhæves i undersøgelsen, at der er stor usikkerhed omkring tallene, og at det er et område, der burde undersøges nærmere.

Genbrug og genanvendelse fra renovering og nedrivning

Størstedelen af bygge- og anlægsanlægsaffaldet genanvendes i dag, men der peges i undersøgelsen på, at kvaliteten af genanvendelsen er varierende for forskellige materialegrupper. Der er i undersøgelsen identificeret både barrierer og løsninger for øget kvalitet i genbrug og genanvendelse.

Efterspørgslen på genanvendte materialer er afgørende allerede i forbindelse med renovering/nedrivning. Den manglende efterspørgsel af materialer til genbrug og genanvendelse betyder, at entreprenører sjældent har fokus på mulighederne. En obligatorisk ressourcekortlægning forud for nedrivning ville hjælpe med at skubbe affaldsmateriale op i affaldshierarkiet. Dette vil endvidere forbedre sporbarheden af ​​affaldsmaterialer, sikre, at flere nedrivningsaktiviteter rapporteres, og sikre, at mere problematisk affald identificeres og rapporteres.

Stramme tidsfrister for nedrivning betyder også, at der er sjældent tilstrækkelig tid til at planlægge nedrivning på en måde, der vil lette bedre genanvendelse, og give tid til at identificere potentielle markedet for genanvendte materialer. Udfordringen kunne imødegås ved at tildele et klart ansvar for nedrivning til opførende bygherre, sammen med et krav om en ressourceplan for nedrivningen. Især offentlige bygherre kunne hjælpe med at drive denne udvikling gennem nye udbudsformer, der kræver et tættere samarbejde mellem aktørerne.

En mangel på viden inden for sektoren for regler og krav i forbindelse med nedrivning ses også som en barriere. Kommunerne kan spille en rolle i opbygningen af ​​viden og brancheforeninger kan hjælpe og vejlede medlemmerne mod bedre praksis. Øget viden om mulighederne for at anvende genbrugsmaterialer hos arkitekter og bygherre ses som nøglen til øget genbrug og genanvendelse. 

Den økonomiske risiko ved at bruge genanvendte materialer påhviler i øjeblikket udelukkende bygherren. En model for fordeling af denne risiko mellem aktører eller andre former for forsikring kunne afhjælpe denne utryghed og risiko.

Forvaltning af materialer fra nedrivningen fokuserer typisk på at identificere og separat indsamling af problematisk affald. Materialer fra nedrivning er typisk nedriverens ansvar. Isoleret set er der ikke et økonomisk incitament for nedriveren i at sortere affald ud over lovens krav. Udfordringerne omkring forvaltningen af materialerne på pladsen er tæt knyttet til dagens praksis og markedet. En ændring af praksis er at man ser på markedet og efterspørgslen som tidligere nævnt.

Usikkerhed om kvaliteten af ​bygge- og anlægsaffaldet er en barriere for genbrug og genanvendelse, og der peges i undersøgelsen på at certificeringsordninger samt CE-mærkning vil kunne bidrage til at afhjælpe usikkerheden. 

Endelig peges der i undersøgelsen på, hvordan de enkelte aktører i værdikæden kan bidrage til at drive udviklingen i retningen af bedre og mere genbrug og genanvendelse 

På DAKOFAs konference d. 28 marts om ”Genbrug og genanvendelse af byggeaffald – når det lykkes” kan du høre, hvordan man for forskellige materialer netop arbejder med at adressere nogle af de udfordringer, som der nævnes i undersøgelsen. Programmet for konferencen kan du finde her, hvor tilmelding også er mulig. 

Affaldsforebyggelse i byggeriet, Miljøprojekt nr. 1919, 2017 kan hentes her