Nyhed: Affaldsforbrændingsanlæg omfattet af ny politisk aftale om effektivisering af fjernvarmesektoren

Regeringen har den 7. april indgået en bred politisk aftale, som udmønter initiativ 40 i ’Aftale om en vækstpakke’ fra juni 2014 om at gennemføre effektiviseringer i fjervarmesektoren for 500 mio. i 2020. Affaldsforbrændingsanlæggene er ifølge Energistyrelsen omfattet af aftalen. Der er ingen henvisninger i den nye aftale til Vækstpakkens initiativ 41 om at affaldsforbrændingssektoren skal effektiviseres med 200 mio. kr. i 2020 og ingen henvisninger til en (evt.) kommende aftale om konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren.

En ny regulering for fjernvarmesektoren skal ifølge aftalen bl.a. bygge på følgende principper:

• Løbende regulatorisk benchmarking af varmeforsyningsselskaber.
• Standardisering af omkostninger, afskrivninger, forrentning, omkostningsfordeling til brug for benchmarking.
• En årlig fastsat omkostningsramme, der dækker det enkelte varmeforsyningsselskabs tilladte totalomkostninger (nødvendige omkostninger til investering, drift og vedligehold).

Visse typer af fjernvarmeproducerende anlæg undtages fra (dele af) reguleringen: de 16 centrale kraftværkspladser defineret ved lov, de små varmeforsyningsselskaber med højest 50 TJ leveret fjernvarme, de konkurrenceudsatte industrivirksomheder med levering af overskudsvarme til fjernvarme, selskaber med levering af (bio-) gas til fjernvarme eller individuel opvarmning af bygninger og omfattet af prisreguleringen på fjernvarmeområdet, samt evt. transmissions- og distributionsselskaber. Ifølge aftalen er alle de danske affaldsforbrændingsanlæg derfor omfattet.

Affaldsforbrændingsanlæggene vil sammen med flertallet af de øvrige varmeforsyningsselskaber blive pålagt et generelt effektiviseringskrav i 2019 og - forudsat at benchmarkingsmodellen er tilstrækkelig veludviklet og testet - pålagt individuelle effektiviseringskrav i 2020. Dette flertal af selskaber skal levere et effektiviseringskrav på 385 mio. kr., mens de 16 centrale værker pålægges de resterende 115 mio. kr. i effektivisering. Energitilsynet skal stå for indhentning af data og udvikling af benchmarkingsmodellen, og fjernvarmesektoren høres i forbindelse hermed. Der vil kunne stilles krav om regnskabsmæssig adskillelse i nødvendigt omfang til brug for modellen. 

I løbet af 2016-17 udføres og offentliggøres en analyse af konkurrencesituationen i varmeproduktionssektoren for at tilpasse reguleringen efter 2020. Der er planen på sigt at indføre en flerårig bindende reguleringsperiode for at øge selskabernes planlægningsmuligheder og økonomiske fleksibilitet. Endelig er det besluttet, at partierne bag den nye aftale skal mødes inden udgangen af 2018 for at drøfte behovet for nye initiativer.

Ministeren Lars Chr. Lilleholt udtaler: "Det er vigtigt, at den nye regulering giver selskaberne fleksibilitet og ikke står i vejen for den grønne omstilling. Reguleringen skal desuden indføres i samarbejde med sektoren, så der sikres rum til nødvendige og fornuftige nyinvesteringer. Samtidig giver aftalen gode incitamenter for, at selskaber slår sig sammen eller samarbejder for mindske deres omkostninger..."

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets omtale af den politiske aftale fra 7. april 2016 om regulering af fjernvarmesektoren (og med link videre til aftaleteksten) kan findes her