Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Affaldsdatasystemet – stor interesse og spørgelyst hos de 170 deltagere på to gennemførte seminarer om den korrekte indberetning

29. januar 2015
Miljøstyrelsen og DAKOFA har netop gennemført det sidste af to (ens) seminarer om den korrekte indberetning til Affaldsdatasystemet. Seminaret var rettede mod virksomheder med ansvar for indberetninger, og der er god hjælp at hente i Miljøstyrelsens præsentationer fra seminaret.

På seminarerne gennemgik Miljøstyrelsens team, som arbejder med affaldsdatasystemet og affaldsregistret, de forskellige aspekter ved indberetningerne. Systemet er blevet forbedret siden lanceringen i 2010, og kvalitetssikring af indberetninger og hjælp til virksomhederne og andre brugere af affaldsdatasystemet prioriteres højt.

Følgende aktører har pligt til at indberette til Affaldsdatasystemet:

  • Aktører som indsamler affald, dvs. agerer indsamler
  • Aktører som modtager affald, et modtageranlæg
  • Aktører som importerer affald
  • Aktører som eksporterer affald

Men følgende aktører har ikke lov til at indberette til Affaldsdatasystemet:

  • Aktører som agerer mægler/forhandler
  • Aktører som agerer transportør

Forskellen på en indsamler og en transportør er, at indsamlere overtager ansvaret for affaldet, de må gerne indsamle affald hos flere producenter og kan nægte at videregive oplysninger om affaldsproducenterne til virksomheden, som modtager affaldet. Transportører må derimod kun køre affaldet fra A til B ("taxikørsel"), de overtager ikke ansvaret for affaldet og må ikke holde oplysninger om affaldsproducenten skjult for virksomheden, som modtager affaldet. Flere oplysninger om, hvad der kræves som indsamlere, kan findes i materialet til indsamleruddannelsen.

Jævnligt anvender indberettere til affaldsdatasystemet et forkert P-nummer på affaldsproducenten, hvilket er med til at gøre udtræk fra affaldsdatasystemet upræcise og vanskeligere at anvende i praksis. Et P-nummer repræsenterer det sted, hvor der drives virksomhed fra, og en virksomhed med et CVR-nummer kan have mere end et P-nummer, hvis der drives virksomhed fra flere adresser. Det er derfor i mange tilfælde ikke tilstrækkeligt at anvende P-nummeret på f.eks. virksomhedens hovedkontor, hvis affaldet afhentes hos en anden afdeling end hovedkontoret. Det korrekte P-nummer for affaldsproducenten skal angives i forbindelse med indberetningen, når affaldsproducenten er i besiddelse af et gyldigt P-nummer, hvis er normalt er tilfældet. Virksomhedernes P-nummer/P-numre kan findes i CVR-registeret.

Brugen af EAK-koder fra det europæiske affaldskatalog blev også gennemgået. I den forbindelsen blev det fremhævet, at EAK-koder til husholdningsaffald og husholdningslignende affald skal findes under katalogets kapitel 20, som ikke kun gælder for kommunalt indsamlet affald (fejl i nuværende overskrift). Det blev også nævnt, at kildeopdelt organisk dagrenovation skal indberettes under koden 20 01 08, og at denne kode også gælder for kildeopdelt organisk dagrenovation og ikke for kun for storkøkkenaffald (fejl i nuværende navn for affaldskoden).

Miljøstyrelsens præsentationer fra seminarerne giver et godt overblik og kan anbefales til de virksomheder og medarbejdere, som arbejder med indberetningerne men ikke havde mulighed for at deltage på seminaret. Præsentationerne er samlet i èn fil og kan findes her

Miljøstyrelsens uddannelsesmateriale til indsamleruddannelsen kan findes her  

Læs mere i vidensbanken

Data & statistikker
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.