Storskrald - den nyeste viden

Hvornår - kl. -
Hvor
Dakofas lokaler og online via ZOOM/Youtube
Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal
1620 København V
Deltagergebyr
Pris medlemmer, ekskl. moms
- 850,00 DKK
Pris ikke-medlemmer, ekskl. moms
- 2.925,00 DKK
Pris studerende ekskl. moms
- 850,00 DKK
Tilmeldingsfrist 27. oktober 2026
Framelding Tilmelding er bindende efter 18. oktober 2026
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Hybrid-seminar

Storskrald - den nyeste viden

På dagens seminar vil vi dels høre om resultaterne fra Miljøstyrelsens miljøprojekt "Strømlinet indsamling af storskrald - potentialer ved best practice" og dels høste erfaringer fra den virkelige verden.

Miljøstyrelsen har den 1. marts 2026 offentliggjort rapporten “Strømlinet indsamling af storskrald - potentialer ved best practice”. Rapporten kortlægger, hvordan storskrald i dag indsamles i danske kommuner, og undersøger, om en mere ensartet organisering af ordningerne kan øge genbrug og genanvendelse af de indsamlede materialer. Projektet omfatter analyser af storskraldsordninger i de 74 danske kommuner, der tilbyder denne type indsamling.

Samtidig dokumenterer rapporten, at tabene i dag ofte sker tidligt i værdikæden. Når effekter stilles frem til afhentning, udsættes de for regn og frost, hvilket reducerer deres værdi. Ved afhentning kan genstande desuden blive beskadiget af grab eller komprimering. For møbler alene vurderes forbedringspotentialet til næsten 20.000 ton årligt, hvis indsamlingen organiseres, så effekterne bevares bedre.

Rapporten identificerer tre best practice-tiltag med særligt stort potentiale for ressourcer, klima og økonomi. Ifølge rapportens beregninger kan implementering af de identificerede best practices føre til genanvendelse af yderligere 14.483 ton materialer årligt – svarende til 16,5 pct. af den samlede mængde indsamlet storskrald. Derudover vurderes det, at 7.345 ton kan gå til direkte genbrug.

Potentialet gælder både storskrald fra villaer og etageejendomme. I storbykommuner og større bykommuner kan best practice samlet set give en budgetøkonomisk gevinst på omkring 46,1 mio. kr. årligt. I landkommuner og mindre kommuner estimeres en mindre meromkostning, men rapporten peger på, at de miljømæssige gevinster også her kan være betydelige.

Ovenstående - og mange flere - resultater af undersøgelsen vil på dagens seminar blive fremlagt af én af rapportens forfattere, hvorefter der vil være rig mulighed for at spørge ind til rapportens metodik og resultater samt at give egne erfaringer fra den virkelige verden.

Desuden forventer vi oplæg ved en kommune, en entreprenør og en organisation, som alle har erfaringer med dels forudgående håndtering dels eftersortering af storskraldet.

Netop eftersortering af storskrald kan blive et fokuspunkt ved de forestående kommunale affaldsplaner, da det er nævnt i den nugældende “Handlingsplan for Cirkulær Økonomi”, hvor der "stilles krav til kommunerne om, at de i udbud af storskraldsordninger skal specificere, at der skal udføres en eftersortering med henblik på at opnå en høj reel genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrug. Eftersorteringen vil sikre, at en mindre del af storskraldet forbrændes".

Af §31, stk. 2 i Bekendtgørelse om affald fremgår det, at: “Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale med en virksomhed om håndtering af storskraldet forud for forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse heraf, skal kommunalbestyrelsen i aftalen sikre sig, at virksomheden dokumenterer, at affaldet afleveres på et anlæg, som kan forberede affaldet med henblik på genbrug eller genanvende det og hvor meget af affaldet der reelt bliver forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt."

Derfor vil vi på dagen have særligt fokus på eftersorteringsmuligheder for det indsamlede storskrald.

Endeligt program med de sidste oplægsholdere er på trapperne.

 

 

Program

PROGRAM
12:30 - 12:45
Velkomst og introduktion

v. Ole Morten Petersen og Mette Skovgaard, Dakofa

12:45 - 13:15
Strømlinet indsamling af storskrald - potentialer ved best practise

v. Thomas Christian Løvholt, Provice

13:15 - 13:30
Debat
13:30 - 13:55
Erfaringer med indsamling af storskrald

v. Sara Klausen og Kenneth Lauritsen, Slagelse Kommune

13:55 - 14:15
PAUSE
14:15 - 14:40
En anden kommunes erfaringer
14:40 - 15:05
Nyt anlæg til sortering af plast fra genbrugsstationerne

v. Jan Hohberg, Damifo

15:05 - 15:30
Hvordan kan man fremme genbrug af storskrald?

v. Røde Kors

15:30 - 15:30
Afrunding

v. Ole Morten Petersen og Mette Skovgaard, Dakofa

Relaterede arrangementer